Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagt god, men gen. pl. godra, akk. sg. m. godne. S. 80 under
(4) har vi ikke alene kvalitativ (cé — o) men også kvantitativ
vokalveksel i ån, ænne (= oldfris. en, anne). Sml. nu Kluge
(Pauls Grundr. 1 866 ff’.), § 83. 87.
S. 80 under (5) siger forf., at der i et tilfælde på oe. var
en tendens til at udnytte vekslen imellem enkelt og dobbelt
konsonant (som middel til at udtrykke en betydningsforskel,
nemlig mann subst. — man pron.’. Dersom man udtalte
substantivet mann monn med dobbelt eller langt n, har man naturligvis
også sagt cynn, cynnes, ikke cyn med kort n, skönt man kuude
skrive således. Det lange n’s forkortelse i pronomenet man
kommer så selvfølgelig af at ordet var pro- eller enklitisk. Hvis
man derimod har sagt cyn, cynnes med forkortelse af
konsonan-tisk længde i udlyd, har man også sagt man mon med kort n,
og den anførte forskel imellem substantivet og pronomenet har
så kun været grafisk.
I § 84 (tKerneforandring’ i ne.) ansætter forf. (s. 90) under
2) for nom. akk. pl. children endelsen som -n, hvilket er rigtigt
for brethren, istedetfor at han burde have sat den som -r + -n.
S. 101 læser vi i § 98: ,1 mange tilfælde gjorde det (for
oe.) aldeles ikke noget til sagen, om den talende valgte den ene
eller den anden kasus. Således fandtes der ikke få verber, der
snart forbandtes med en, snart med en anden kasus, uden at
forskellen tit er til at fä öje på. Og ligeså med andre
ordklasser; præpositionen on om tiden har snart dativ (instr.), snart
akk.; vi finder således lige efter hinanden (Chron. 979 C) on
pys geare ... on pone sunnandceig; (smst. 992 E) on pere nihte
de hi on done dæi togædere oumon sceoldon’. Dette eksempel
med præpositionen on er mindre heldigt, da der dog er en forskel
imellem on med dat. og on med akk. I vestsaksisk er som i
frisisk og i Heliand præpositionen in falden sammen med an (on)·
I de anførte sætninger står on med dativ, hvor det står for det
ældre in, svarende til uht. in dansk i, derimod med akk. hvor
det svarer til nht. an dansk på.
S. 100 i § 97 mener forf.: ;Lad os tænke os, at endelserne
-a, -e, -U på oldengelsk havde hver sin bestemt udprægede og
skarpt afgrænsede betydning, . . . vilde der så være nogen
sandsynlighed for, at en lydlov gående ud på deres sammenfald
nogensinde var trængt igennem? Nej, hensynet til forståelighed
vilde ha modvirket enhver tilböjelighed til en sådan udtale af
endelserne’. Dette er jeg ikke så sikker på. Og på s. 102 i
slutningen af § 99 mener han, at hans (i det foregående som
den ægte grammatiske betegnede ordstilling’ viser ,de forskellige
kasussers og endelsers chancer i kampen for tilværelsen. Vi er
ved hjælp af den til en viss grad istand til at stille hele
systemets horoskop og forudsige dets skæbne i hovedtrækkene’.
Jeg tror, vi kan nok göre dette bagefter, men havde vi gjort
det iforvejen, kunde vi let have taget fejl i meget vigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
