Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
punkter. I den følgende § 100 siger forf., idet han först taler
om de vokaliske endelser: jDet er iutet under, at disse endelser
forblandedes og udviskedes, og heller intet., at de senere faldt
helt bort . I oldfrisisk var endelserne i de fleste tilfælde de samme
og forholdene de samme som i oe., og forf. vilde derfor for det
frisiske vistnok have stillet samme horoskop som for det engelske.
Men endelsernes skæbne har i de forskellige frisiske dialekter
tildels været meget forskellig fra den i engelsk. På øen
Wangeroge f. eks. er oldfrisisk kort vokal i udlyd efter kort
stavelse overalt bleven bevaret, -U som -U, SWnu (sön’, pl.
sxiipu (Skibe’ af skipu; -i og -e som -i, stroti (oe. prote ne. tliroat),
nåfi (ne.nofe); -a som -e, nime ,tage’, kume jkomme’, hafe jhare’,
medens den er falden bort efter lang stavelse. Og i nordfrisisk,
den gren der står engelsk nærmest, har den ene dialekt, den
egentlig frisiske (se ref., Ae. volksepos s. 85), bibeholdt endelsen
-a som -e efter kort og lang stavelse, medens alle andre vokaliske
endelser er bortfaldne, altså f. eks. liäfe jhare’, mone (moune,
møne) £niåue’, men nåf af nofe: i den anden dialekt, ødialekten, er
alle vokaliske endelser bortfaldne og ordene blevne til
enstavelsesord som i nyengelsk. Hvorfor har den ene dialekt beholdt endelsen
-a som -e? Forf. kunde svare: fordi -a i nom. sg. føltes som
udpræget hankönsendelse; alle ord med -a i nom. sg. var
hanköns-ord. Det nuværende -e føles som sådan: alle ord på -c er
hankönsord (hunköns- og intetkonsord er, i modsætning til disse,
enstavelsesord: ved adjektiverne siges f. eks. i mask. de live ,den
kære’, i fem. og ntr. jø Uv, dat liv). Men når dette gjaldt for
denne dialekt, hvorfor ikke for den anden og hvorfor ikke for
engelsk? Skulde vi ikke, idet vi med forf. stillede horoskopet,
for det engelske have ventet det samme? Og det Wangerogiske
viser os, mener jeg, at den ægte grammatiske opstilling alene
ikke er tilstrækkelig ved stillingen af horoskopet, at også andre
forhold, især akcentforbold, må tages i betragtning, forhold som
vi for den ældre tid ikke fuldstændig kender og for fremtiden
ikke kan forudberegne med sikkerhed.
jNasalendelserne’ siger forf. i slutningen af § 100 ;stod også
for fald, væsentlig på grund af endelsen -an’s overordentlig
almindelige brug i de svage adjektivformer, hvor den ikke havde
det fjærneste at sige for betydningen og derfor uden skade
kunde negligeres’. Jeg tror ikke, at dette sidste var grunden.
Hvorfor kan da f. eks. ikke også de danske svage adjektivformers
endelse -e negligeres? Efterat -n’et var bortfaldet på grund af de
af forf. i det følgende konstaterede, ikke forklarede <tendenser til
at slöjfe det i udtalen’, er den vokaliske endelse i engelsk bleven
behandlet som enhver auden vokalisk endelse.
Om de to s-endelser, -as og -es, siger forf. i § 101 (s. 103):
;At de ikke kan holde sig adskilte, men i de fleste tilfælde blir
ens, skyldes væsentligt indflydelse fra de andre endelser: da a
og e i disse blandes sammen, fører det til en almindelig svækkelse
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
