Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke færdige med demie Konsonant: sch Hr. K. synes slet ikke at vide, at
der i Engelsk foruden det almindelige sh, der svarer noiagtig til det tyske
sch og det franske cl>, ogsaa findes en blødere sch-Lyd, svarende nøiagtig til
det franske g. Denne Lyd forekommer sjeldcn alene, men hovedsagelig i
Forbindelse med d, nemlig i j og det saakaldte bløde g, som begge ere
= <Z-|- det franske g. Hr. E. synes, som sagt, ikke at kjemle Noget til
detle, og betegner altsaa Hvislelyden ligedan f. E. i gin som i chin. Hvad
vilde man sige om el fransJ; Udtalesyslem, der undlod at gjøre Forskjel paa
ch og g? Undertiden forekommer denne Kousonant (det bløde sch) ogsaa
alene, f. Ex. i asure, fusion, og her har Forfatteren, mærkelig nok, brugt
Betegnelsen: jj. Dersom dette skal betyde: 3-ri, saa er det gall, og dersom
Meningen virkelig er (hvad den udentvivl ikke er) dermed at betegne den
omtalte Konsonant, saa burde denne Betegnelse for det Første have været
brugt ogsaa alle andre Steder, for det Andet have Tæret forklaret. Det
hedder i Fortalen -at det heri (sic) Bogen brugte Udtalcsystem egentlig kun
er eu for Danske hensigtsmæssigere Omdannelse af det Walkerske System«.
Men til med Held at foretage en saadan Omdannelse udkræves det med
Nødvendighed, at man er godt hjemme i Sprogets Udtale og ikke ubekjendt
med Begyndelsesgrundene i Fonetiken. — Et andet Punkt, hvori Forfatteren
feiler, er i Betegnelsen af det engelske or. Han har fulgt Walkers
Inconse-kvenls, at opstille en særskilt Betegnelse for Lyden af é (i nor o. s. v.), uagtet
det er aldeles den samme Lyd som å (i all), saa at der altsaa egentlig kun
burde have været opstillet 3 istedetfor 4 Udtalemaader af o. Hos W. er
dette, som sagt, kun en Inconsekvents, der ingen Skade gjør; men ved den
ukyndige Muade, hvorpaa det efterlignes af llr. E., idel han betegner denne
Lyd ved o, opstaar der en meget slem Feil. Thi ifølge hans System skal o
foran en Konsonant altid udtales kort, og den, der retter sig efter hans
Ud-talebetegnelse, vil altsaa nødvendigvis udtale o i morning, sort og eu stor
Mængde andre Ord kort (som i det danske: Sort), medens del skal være langt;
o skal saaledes udtales langt i for, forfeit o. 11., kort i forage, fireign, forest,
men herom erfarer man Intet i Hr. E.’s Ordbog, og det havde dog været
saa saare simpelt at bruge: aa for den lange, o for den korte Udtale. —
Den Maade, overalt at betegne Udtalen af det tonløse e ved t, f. Ex. i lasket,
bachelor o. m. II., er ogsaa meget mislig og vil ganske bestemt lede til en
feilagtig Udtale; e vilde i Regelen være al foretrække. Endelig er det ved
enhver saadan Udtalebetegnelse naturligvis et uafviseligt Krav, at den maa
være, saavidt muligt, fri for Trykfeil; nu skal det indrømmes, at Hr. E.’s
Correktur er nogenlunde nøiagtig, men nogenlunde er her ikke nok. VI har
saaledes paa de omtalte faa Sider fundet følgende Trykfeil i Udtalen:
Back-side, bat-Scib; babble, bnbl (men Substantivet: bob-bí, uagtet Udtalen
naturligvis er den samme i begge); badger, bab’-t)$jor (skal væve -or); bags, bagj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
