Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(skal være: 6093); bastard, bastardize, baslardy, den første Stavelse overalt
betegnet ved: bag- istedenfor ba«-.
Geelmuydens Ordbog, der na er udkommet i ?den Udgave (Iste Udg.
1865), synes at være en ret brugbar og paalidelig Haandordbog, og den er
ikke, som den Anker-Eibeske for en stor Del er, et ordret Uddrag af Rosings,
men den indeholder unegtelig langt mindre, end den, sidsle, knapt engang
saa meget som den förste; og da den koster det samme, eller endog lidt
mere, kan man ved første Øiekast undre sig ovrr, at den i det Hele har
kunnet bestaa og finde Afsætning ved Siden af Rosings; thi at Normændene
af ren Patriotisme skulde forelrække at kjobe en norsk Ordbog, naar de
kunde faa det Dobbelte for sine Penge ved at kjebe en dansk, kan man dog
vanskelig tro; ligeoverfor Pengehensyn pleier Patriotismen gjerne at kommc
tilkort. Noget kan det vel gjøre, at i G.’s Ordbog findes Udtalen betegnet
for hvert Ord (efter det Walkerske System), men Hovedgrunden er dog vistnok,
at der i Rosings Ordbog slet intet Hensyn er taget til den norske
Sprog-egenhed. Nu er vel den Smule Korskjel imellem Dansk og Norsk i Regelen
ikke til Hinder for Brugen af danske Ordbøger i Norge, idet de fleste Danismer
forstaaes, om de end aldrig bruges, af Normændene; men der er dog en
Del Ord, hvorom dette ikke gjælder, og deriblandt navnlig de naturhistoriske.
Om en Normand f. Ex. slaar efter orchis og finder •Horndrager», eller roach,
og finder »Rudskalle», saa er han netop lige klog, som han var før, med
mindre han tilfældigvis er Botaniker eller Zoolog, saa at han kjender de
latinske Navne. Det maa derfor forundre, at Forlæggeren af Rosings Ordbog,
der ellers tidligere har gjort en god Begyndelse i denne Retning, i dette
Tilfælde har skyet den Smule Bekostning og den aldeles forsvindende
Forøgelse af Bogens Omfang, som det kunde have været, at faa de nødvendigste
Norvagismer optagne. Herved vilde han utvivlsomt have gjort baade sig selv
og Normændene en god Tjeneste.
Den sidste Udgave af Ferralls og Repps Ordbog adskiller sig fra de
forrige derved, at der er optaget en Del Norvagismer, og de særlig danske
Ord og Udlryk ere betegnede som saadanne. Desuden er der foretaget nogle
andre Smaaforbedringer, og naturligvis ogsaa kommet noget nyt Stof til,
skjønt vistnok ikke nær saa meget, som onskeligt kunde være.
Svenskerne har hidtil ligget noget tilbage i Henseende til lexikografiske
Hjelpekilder i det engelske Sprog, i den Grad, at endog Rosings Ordbog har
havt nogen Afsætning hinsides Sundet; men nu begynde de at komme godt
efter (eller rettere foran). Den ovennævnte E ngel s k-S ven s ke Ordbog er
vel endnu ikke ganske færdig, men da Trykningen skrider raskt fremad,
vil det femte og sidste Hefte rimeligvis ikke lade længe vente paa sig.
Den er, saavidt vi kan skjønne, en virkelig god og righoldig Ordbog, der
tilfredsstiller alle rimelige Fordringer, og den er omtrent dobbelt saa slor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
