Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-th«, saaledes: this (thiss), think (thingk); en sjelden Gang falder det ham,
mærkværdig nok, ind at betegne Udtalen af th ved z, saaledes: bath (baz),
bathe (bäz). Heri er der forresten omtrent ligesaa mange Feil som
Bogstaver; thi foruden at der i disse to Ord forekommer to forskjellige Ih, saa
forekommer der ogsaa to forskjellige a, og ingen af dem er >a> (der hos
F’orf. betyder det korte a i hat o. s. v.), men i det første Ord (ifølge
Forfatterens Betegningsmaade) >a>, i det andet *eh«. Den eneste særskilte
Lydbetegnelse, Forfatteren finder sig foranlediget til at bruge (foruden to Slags
Accent: ’ over lange og ’ over korte Vokaler) er: ú, som han i Fortalen
siger, at han bruger til at betegne •mellanljudet mellan u og ö". Men
han gjør det ikke. I Begyndelsen, nemlig igjennem Bogstavet A eller
saa omtrent, bruger han dette Tegn nogenlunde stadigt, men senere kun
en sjelden Gang, naar det falder ham ind. — Men ved Siden af alt dette,
altsaa uden Hensyn til den fuldstændige Mangel paa System eller
Lyd-betegnelse, vrimler Bogen formelig af andre Feil, der ikke have uoget at
bestille med det svenske Alfabets Utilstrækkelighed. Saaledes f. Ex. balbutiate
■ bälbjuhtiät», skal være: (vi rette os overalt efter Forfatterens
Betegnings-maade) -schiåt; backwoodsman, -wildds-, istf. -wudds-; battailous • bättäljus■>,
istf. -lús; -bånian- istf. bánian ; •båsil (behsil)• istf. båsil (bässil); ballet vil
Forf. udtale paa Fransk (»baleh«), istf. »bället» ; i bar, barb og en Del
andre Ord tror han, at a er kort (*barr>), istf. at det er langt; i balk vced
han ikke, at l er stumt; Ordene: chamber, cambric, falchion, halberd, jackal
udtaler han med det korte engelske a (■&■■), medens det i de to første skal
være ”eh», i de tre sidste "åh»; i Jlower udtaler han ow som >åh« istf.
•au». Dette maa være tilstrækkeligt; vi har spildt altfor mange Ord paa
dette Makværk.
A. Larsen.
Fortsatte uddrag af
Indbydels esskrifter fra forskellige skoler i 1874.
Herlufsholm skole er i alt væsenligt indrettet som dc statsskoler, der har
begge slags studerende disciple. De betydeligste afvigelser er, at den ingen
realdisciple har og har beholdt gamle anden klasse under navn af
forberedelsesklasse. I V var der ingen disc. af den math. retning, i IV og III var
forholdet mellem Sp. og M. henholdsvis 8 -)- I og 13 -+- 5. Timetabellen
er omtrent lig kommissionens. IV M. og III M. har i en særlig Dansk lime læst
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
