Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berlin 1852, 267 ff. Han gik beri, efter at have paavist
Zeus-dyrkelsens Ælde i Athen, ud fra et Fund, som Lord Aberdeen
1803 ved en Oprydning af Gruset ved den nedre Bagvægs Fod
havde gjort af 10—11 smaa Votivtavler af Marmor med Relieffer
af forskjellige Legemsdele og med Indskrifter, som indeholde en
Bon (ei’xýv) eller Tak (xaqiairQiov) fra Qvinder til Zeus Hvpsistos ‘).
Disse og andre Votivtavler af lignende Art (ogsaa de af Curtius
fundne, ovenfor omtalte Brudstykker) have aabenbart engang
været indsatte i de smaa Nicher i Bagvæggen, ligesom den
større Niche utvivlsomt har indesluttet et Billed af Zeus Hypsistos,
der her dyrkedes som Sundhedsgiver. Idet Welcker nu ganske
sluttede sig til Ulrichs, søgte han at paavise, at Terrassen er en
Alterterrasse fra Pelasgertiden, indviet til Zeus Hypsistos, og
Stenterningen i nedre Bagvægs Vinkel et Alter. Dog var Stedet
efter hans Mening alt i gammel Tid blevet opgivet som
Kultusplads, dengang Zeus Hypsistos overførtes til Borgen og der
dyrkedes som Zeus Hypatos, og først i senere Tid var hans
Dyrkelse alter optagen paa Alterterrassen, idet en Tradition om
Stedets oprindelige Bestemmelse havde holdt sig. For at
forklare Muligheden heraf antog han, at Anlægget i Oldtiden hed
tö lleXaGyixöv, som han adskilte fra %o lltXaGyixbv den
ældste Akropolisbefæstning, og sluttede af Thuk. II, 17, at det
fra ældgammel Tid ifølge et Orakelbud havde henligget udyrket
som hellig Jord til Erstatning, fordi Zeuskulten her var bleven
opgiven. Endelig søgte han at bestemme Pnyx’s Beliggenhed,
hvorom Mere siden.
Mod Welcker optraadte Ludwig Ross, der paa Grund
af sit lange Ophold i Athen næsten ansaa sig selv for en
ufeil-bar Autoritet i alle Spørgsmaal om Athens Topographi, med et
lille Skrift: Die Pnyx und das Pelasgikon in Athen, 1853. Han
gjennemgik heri alle Forfattersteder af nogen Betydning om Pnyx,
paaviste, hvilke Betingelser det Sted, hvor man skulde søge
Pnyx, maalte opfylde, og stræbte at godtgjøre, at dette virkelig
’) .C. i. Gr. Nr. 497—506. De ere nu i Brit. Museum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
