Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjaldt og kun gjaldt om den større Terrasse. Han fremhævede,
hvad Welcker iøvrigt selv havde anerkjendt, at baade Votivtavler
og Billed for Zeus Hypsistos utvivlsomt tilhørte Keiserliden, og
fremsatte den høist sandsynlige Formodning, at en eller anden
from Sjæl i senere Tid af en os ubekjendt Grund — maaske
ifølge en Aabenbaring fra Guden gjennem en Drøm eller paa
anden Maade — her havde indstiftet en Kultus for Zeus
Hypsistos som Sundhedsgiver, som da enten ved Stifterens Anseelse
eller ved Billedets undergjørende Kraft fandt Tilslutning navnlig
hos Qvinder af de lavere Folkeklasser (Navnene tyde efter hans
Mening mest paa Slavinder og Frigivne). At Zeus Hypsistos
ogsaa andensteds i Athen dyrkedes som Sundhedsgiver, paaviste
han ved to lignende Indskrifter, som han selv havde fundet i et
Hus paa Akropolis’sNordside; og at en saadan Kultus indrettedes
paa det dengang alt længe øde Pnyx, var meget naturligt, da
Zeus utvivlsomt tidligere var bleven dyrket der som Agoraios *).
Han betragtede det derfor som aldeles utilladeligt, naar Welcker
af denne senere Kultus vilde slutte, at Zeus Hypsistos var
bleven dyrket der i de ældste Tider, og paaviste med
uimodsigelige Grunde, at den Støtte, W’elcker havde søgt herfor i
Hy-pothesen om %6 TltXaayixóv, var værdiløs, eftersom der ikke
kunde være Tvivl om, at 10 TltXadyixov var det Samme som
zó IlsXaoyixóv lifyos og at begge Navne betegnede den ældste
Akropolisbefæstning. Overhovedet ansaa han det for en
Urimelighed i Stenterningen at see et Alter og i Terrassen en Temenos,
da en saa stor Kullusplads omkring et saa lille Alter var uden
al Analogi fra Oldtiden. Endelig søgte han at godtgjøre, at
Welckers Ansæltelse af Pnyx stod i Modstrid med Oldtidens
Vidnesbyrd og i det Hele var uklar og famlende.
Welcker svarede i en Afhandling: Pnyx oder Pelasgikon?
(1854) i Bh. M. N. F. X, 30 ff., hvori han navnlig gjorde
gjæl-dende, at det var umuligt at forklare sig, hvorledes man i den
senere Tid skulde være falden paa at dyrke Zeus som Sundheds-
*) Jfr. Schol. til Aristoph. Kidd. 410.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
