- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Andet bind /
123

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvad der (i den forbigangne Tid) vel kunde skee, naar
Anledning gaves, d. e. hvad der pleiede at skee og af og til skete»|
er i sin Oprindelse øiensynligen potentialt; men Udtrykket har
dog her, med Forglemmelse af det oprindelige Udgangspunct,
saa aldeles krystalliseret sig til Betegnelse for den secundære
Forestilling om det sig Gjentagende, at Bevarelsen af Udsagnets
Form i denne specielle Anvendelse alene ikke vilde være
tilstrækkelig til at documentere en virkelig existerende Sprogbrug.
Uvad der til Fjernelse af enhver Tvivl om en saadan udkræves,
er Steder, hvor Potentialitetens Moment umiskjendeligt endnu
er fremtrædende som saadant, medens det derimod utvivlsomt
hverken er blandet med nogetsoinhelst Moment af Betingethed
eller fordunklet ved nogensomhelst Modsætning til Virkeligheden.
Er der endog kun det allerringeste Skjær af Betingethed
tilstede, da vil, selv hvor Betingelsen fra Fortidens Standpunct
maa tænkes som mulig, Udsagnsformens Overe -nsslemmelse med
Betegnelsen for det, der, seet fra Nutidens Standpunct, under
denne Betingelse vilde have fundet Sted, men ikke fandt Sted,
ogsaa (forsaavidt Betingelsen ikke kan paavises at være indtraadt
i Virkeligheden) være tilstrækkelig til at’lede Opfattelsen i denne
Relníng som den almindelige og tilvante, hvad man kan finde
et Exempel paa Xen. Anab. VII, 6, 26 1i. Og paa den anden

*) Som reent potentialt Udsagn vilde det her vel ikke engang være correct
at opfatte idvvn/uéSu tiv. Men allerede som Exempel paa en analog
Benyttelse af Indicativen med äv til at betegne fra Förtidens Standpunct
del Samme, som fra Nutidens betegnes ved Optativ med äv, vilde Stedct
have Betydning. Mod denne Opfattelse af Udsagnet lader der sig nu
ganske vist gjøre gjældende, at der paa Grund af Begivenhedernes Gang
ikke blev Anledning til at gjøre det omtalte Forsøg (sml. Demosth. XIX,
153. XLVII, 29. Lill, 25), men forøvrigt have vi her fra Fortidens
Standpunct netop det samme Forestillingsforhold, som fra Nutidens
Standpunct ligger til Grund for den Madv. gr Ordf. g 135 behandlede
Ud-sagnsform. En særlig slaaende Charakteer vilde dette Phænomen antage,
hvor det maatte kunne paavises, at den fra Fortidens Standpunct som
mulig tænkte Betingelse nu var indtraadt i Virkeligheden; men herpaa
veed jeg — med Undtagelse af et Sted, hvor icv først er indbragt ved
en rigtignok nødvendig Conjectur, nemlig Criti. ap. Sexl Empir. p. 104
Bekker (Nauck Trag. Gr. Fr. p. 59is v. 2S) vatttv iifaaxt roitg Qtois

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr2/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free