Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for ligesaa sikkert, at Glaukon dengang virkelig tænkte over
Spørgsmaalet, som det efter Sammenhængen er sikkert, at han
aldrig før havde gjort sig den Uleilighed, og man kunde derfor
være tilboielig til ogsaa her, ligesom i Anabasis, at oversætte:
»som man nok kan (kunde) tænke sig at han maatte gjøre, da
han først nu overveiede». Da jo imidlertid et Menneskes Tanker
aldrig kunne siges at foreligge som givne med fuldkommen
ob-jectiv Vished, vilde man dog heller ikke kunne nægte
Tilstedeligheden af at oversætte: »som om han dengang netop
overveiede», forsaavidt som man derved ikke forstaaer Andet end:
«som man nok kan (kunde) tænke sig at han maatte gjøre, naar
han først dengang overveiede», altsaa lader Forudsætningens
Virkelighed eller Ikke-Virkelighed slaae hen. En mere klar og
bestemt Opfattelse af dette Sted vil man dog kunne vinde ved
at sammenholde det med et andet Sted, hvor et vist
eiendom-meligt Forhold imellem Participiet og Hovedverbet, der vil vise
sig ogsaa at kunne gjøres gjældende her, fremtræder skarpere
udpræget og mere iøinefaldende, nemlig Demosth. LIX, 24 xai
cvvémvs xai avvcðeínvei svavnov noO,u>v Néaiga avir) tog äv
éiaioa ovaa. Naar G. II. Schäfer her ved wg äv igjen
under-forstaaer avvémvs xai avvtðiínvíi, da vilde jeg efter det
ovenfor Udviklede foreløbig ikke have noget derimod, hvis han tog
det reent potentialt; men naar han oversætter: «ut meretrix
fa-cere soleat, qui mos est meretricis», da forvexler ogsaa han
Udtrykket for det, der pleiede at skee, og for det, der pleier
at skee, og desuden bliver ved denne Opfattelse Participiet
aldeles overflødigt. Ordene betyde utvivlsomt: «som det kunde
ventes af hende som Hetære»; men charakteristisk er her det
gjen-sidige Forhold mellem Participiet og Hovedverbet, at Participiet
betegner en ikke iforveien given Omstændighed, hvori paa
dm ene Side den ved Hovedverbet betegnede Kjendsgjerning
finder sin Forklaring, og hvis Rigtighed paa den anden Side
fremgåaer netop af denne Kjendsgjerning, og dette Forhold
\il man nu let blive vaer ogsaa i Stedet af Memorabi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
