Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maae vi vel være endnu mere berettigede til at hævde det
samme friere Standpunct i Brugen af wc öv for Xenophon, og
kunne vel altsaa nu trøstigt lade den sidste Støtte for det
un-derforstaaede Verbum falde, som vi af Forsigtighed lode staae i
Partikelen xai, og lade denne slutte sig til Participiet, ligesaavel
som i de tre fremhævede Steder af Lukian og efter &rs f. Ex.
Polyb. 1, 74, 14. IV, 7, 8. V, 18, 61), for at betegne Over*
eensstemmelsen mellem dette og det egentlige Hovedverbum.
Da denne Brug af oi? äv møder os saa sjelden hos de
ældre Forfattere9), og hos Polybios pludselig breder sig i en
saa rigelig Anvendelse, vil jeg har endnu anføre et Sted fra en
Afkrog af Litteraturen, hvor vi ligeledes finde den paa en Tid,
*) Fra den attiske Tid tilfoiede Hr. Siesbye: Xen. Hell. V, 2, 37. VI, 2, 16.
VI, 4, 10.
s) Endnu af Aristoteles anføres i Bonitz’s Index Aristotelicus kun tre Steder
for ’uí; äv cum participio», og i det ene af dem (Analyt. post. I c. 3)
hører äv endda aabenbart til Participiet; de to andre ere af Brudstykket
Tiigi uxovotivv; i det første (p. 803 Sp. 2 L. ö Bekker: w; uv uno
nktj-yijs ÍTBoae öv) synes efter Sammenhængen Udtrykket naturligst at
opfattes som begrundende, i det andet (p. 804 Sp. 2 L. 25 Bekker:
[låvov ff (ovovGiVy (jjf (iv un’ (iviov tov (fågvyyos To 71V(V[4K /S
vov) maatte det under Forudsætning af Læsemaadens Rigtighed betegne
en hypothetisk Sammenligning; men Dobbeltuccusativen er paafaldende,
og det ligger nær istedenfor /ha£óuivov at læse ^iu^ófxtvoi og opfatte
ogsaa dette som en Angivelse af Grunden. (Endnu mere paafaldende
vilde wi äv med Dobbeltaccusativ være Xen. Cyr. I, 4, 23 u>; äv iniidrj
f/s tóJídu« ye åifixoivTo, aryoo,uivov;, altsaa i Betydningen >i den
Forudsætning (Mening) at —•. L. Dindorfs Argument imod av, at dette
hos Attikerne ikke forbindes med Futurum, vilde her ikke — saaledes
som I, 6, 1 — være afgjørende, efterdi av i <u; äv jo slet ikke hører lil
Participiet (sml. ogsaa Lucian. Luc. s. Asin. c. 26); men den
haand-skriitlige Hjemmel for u5s äv er paa dette Sted i og for sig ikke stærk,
idet hverken Paris, eller Guelf. have Ordene ok äv inéidr,, men i deres
Sted det rigtignok meningsløse áXk’, saa at wi äv inéidý vel er at
betragte som Conjectur, og Udeladelsen af äv i de nyere Udgaver kun kan
billiges). Det ældste Exempel paa en Dobbeltgenitiv efter uS? äv, jeg
for Øieblikket kan paavise (thi Demad. mgi diodsx. g 8 vil man vel ikke
regne), er el Fragment af Stoikeren Ghrysippos(Sext. Empir. p. 17 9,
30 og p. 583, 2 1 Bekker); ånoyivo/iiviav di tiHv yovémv rabats
yQrjdTlov Tal; unXovGTtÍTaíS, ws uv tov Gíóuatoí xu^únty övv/oi ij T
IH-/wv ovdiv Svto; tiqos ýu«s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
