Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
formel Fremstilling af den sokratiske Methode. Hvad hans .Mester
øvede Dag efter Dag i den prosaiske Virkelighed, fremstillede Platon
med Benyttelse af et stort æsthelisk, næsten dramatisk Apparat
i ideal Form i sine Dialoger. Udbyttet af dem vilde altsaa være
det samme som af Sokrates’s Undervisning; Platons Læser fik,
lige som Sokrates’s Tilhører, et dybt Indtryk af, hvor vanskeligt
det er at vide Noget; han blev skræmmet op af den trygge Ro,
hvormed han hidtil havde fulgt og hvldet de Meninger,
Traditionen og det praktiske Liv havde ført ham til. Der blev vist
ham Indgangen til en ny Verden, Muligheden af en fri,
selverhvervet Erkjendelse — men han blev ikke ført ind i hin
Verden, og dénne Mulighed viste sig stedse ude i Horizonten,
tiden at den fortsatte Vandring førte nærmere til dens
Virkelig-gjørelse.
Men gjennemgaaer man Rækken af Platons Skrifter, støder
maa paa nogle, hvor delte blot søgende Standpunkt er blevet
afløst af en positiv Læreuvikling. »Staten" og »Timaios» give
saaledes en dogmatisk Fremstilling af Natur- og
Menneskelivet, hvis Grundlag dannes af en spekulativ Anskuelse af
Tilværelsens Væsen i det Hele. Desuden giver Aristoteles os
Underretning om, hvorledes denne spekulative Anskuelse, den
saakaldte Idelære, udviklede sig hos Platon, nemlig som Følge af
de Impulser, han havde modtaget ved Omgången med Sokrales.
Vi vide altsaa ikke blot, at Platon har staaet paa to forskjellige
Hovedslandpunkter, men vi vide ogsaa, at det ene har udviklet
sig af det andet.
Det vil bero paa Fortolkerens Synspunkt og Forudsætninger,
hvilke af de to Siandpunkter han vil ansee som det væsenligste.
I denne Henseende er der en karakteristisk Modsætning mellem
Platons tydske og engelske Fortolkere i den nyeste Tid. De
lydske Fortolkere ere mere eller mindre paavirkede af den
spekulative Idealisme; for dem er Idelæren i dens dialektiske
Udvikling Hovedsagen; de se alle platoniske Skrifter i dens Lys.
Enten antage de, som Schleiermacher var tilbeielig lil, at Platon
strax ved Begyndelsen af sin Forfattervirksomhed stod paa Ide-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>