Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjenstande, f. Ex. Træstykker og Stene; men disse Gjenstande
have mange andre Sider og Egenskaber foruden Ligheden; l’ra
et andet Synspunkt set vilde de ogsaa kunne kaldes forskjellige,
hvorimod Begrebet Lighed aldrig selv kan gaa over til at blive
Forskjellighed. De lige Ting og Ligheden ere altsaa ikke del
Samme. Lighedens Begreb er absolut og udtrykkes kun
ufuldkomment i de enkelte Gjenstande, vi kalde lige. Og dog er det
ved Betragtning af de lige Ting, vi vinde Lighedens Begreb.
Men det Ufuldkomne kan ikke lede os lil Erkjendelse af det
Fuldkomne, uden for saa vidt vi allerede i Forveien have kjendt
delte, saa at Betragtningen af dets ufuldkomne Billeder kun
vækker Erindringen derom. »Førend vi altsaa begyndte at se,
høre og bruge de andre Sandser, maa vi etsteds fra have
modtaget Erkjendelsen om det Lige selv, hvad det egentlig er, naar
vi skulle henføre det Lige i Iagttagelserne dertil, thi alt delte
stræber vel at være som hint, men er dog ringere.» Da vi nu
slrax fra Fødselen af bruge vore Sandser, maa vi i en tidligere
Tilværelse have modtaget Erkjendelsen af Lighedens Ide, og de
sandselige Iagttagelser tjene kun til at vække den slumrende
Erindring derom. Og som det forholder sig med Lighedens Ide,
maa det ogsaa forholde sig med Ideerne om det Skjøune, Gode
og Udfærdige. Hvad vi kalde at lære, er altsaa egentlig kun at
erindre, at gjenoptage en Erkjendelse, der er os eiendommelig,
tilhører vort Væsen |oixtiav éniotrjfiijv åvaXa/ifjcifiw)1!.
De to Fremstillinger, i Theaitet og i Phaidon, ere parallele.
I den første vises, at der fra Sandsningen i snevrere Forstand
maa skjelnes den Bevidsthedsaktivitel, hvorved Indlrykkene
be-arbeides og kombineres, og at del er ved denne Aktivitet, at
Kategorier som lige og ulige, Væren og Ikkeværen, skjønt og
hæsligt, godt og ondt opstaa og anvendes. I Phaidon derimod
betragtes disse samme Kategorier som objektive Ideer, som
færdige Gjenstande, der ere uafhængige af den subjektive
Er-kjendelsesvirksomhed. I Theaitet hersker det subjektive og
‘) Phaidon p. 74—76 (Heises Overs. p. 34—40).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
