Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
psykologiske, i Phaidon det objektive og ontologiske Synspunkt,
men de enkelte Led i Udviklingerne svare Punkt for Punkt til
hinanden.
lJvad der i Phaidon staaer som det for Platon Vidunderlige,
er lukommensurabiliteten mellem Ideen og de Gjenstande,
hvor-pua den anvendes. Baade Ideen og Gjenstauden staa for ham
som Realiteter, hvis Forhold han saa undersøger. Og da nu
Gjenslandene ikke lære os Noget om Ideen, saa maa vi have
en helt eiendommelig Erkjendelseskilde for Ideernes
Vedkommende, hvilken atter igjen kun kan søges i en forud for denne
Tilværelse gaaende Erfaring. Paa dette Punkt finder han en
Tilknytning for sin Erkjendelseslære i det orphisk-pythagoræiske
Dogme om Sjælens Præexistents, et Dogme, som iøvrig ikke er
speciflsk græsk, men ogsaa findes hos Kelter og Thraker og
synes at være af orientalsk Oprincjelse *).
Medens den objektive og ontologiske Opfattelse af Ideerne
saaledes fører Platon over i Dogmatik og Mystik, har
Undersøgelsen i Theaitet mere liarakteren af et ædrueligt Forsøg i
analytisk Psykologi. Platon stræber at isolere de enkelte
Elementer, der fungere i Erkjendelsesvirksoinheden, fra hverandre. Men
han kommer ogsaa her til en Modsætning, og en Modsætning,
som er et Sidestykke til den i Phaidon. Overfor den rent
passive Modtagen af Indtrykkene stiller han nemlig den
intellektuelle Virksomhed, hvormed de bearbejdes. Platon er her i nøie
Overensstemmelse med den möderne Psykologi. Selv den
realistiske og empiriske Retning i Psykologien har nu erkjendt
Coudillacs og Humes Ensidighed i at føre Alt tilbage til
Sands-ningen og opfatte Sandsningen selv som fuldstændig passiv.
En af de mest fremragende empiriske Psykologer i vor Tid,
Alexander Bain, lærer endog udtrykkelig, at allerede den ele-
*) Smlgn. om dette Punkt K. O. Mii 1 ler: Prolegomena zu einer
wissen-schaftl. Mythologie p. 382. Schömann: Griechische Alterthumer. 2te
Ausg. II, 371 IF. Zeller: Die Philosophie der Grieetien. 2. Ausg. 1, p.
51 f. — Ifølge Nemesius havde alle Grækere, der troede paa
Udødeligheden, ogsaaTroen paa Præexistentseu. SeGitatet hos Grote II, p. 202.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
