Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning videre; han ser i Erindringen, den bevidste og
me-thodiske Gjenfremkaldelse af Forestillinger, noget for Menneskene
Eiendommeligt, idet Dyrene kun besidde Hukommelse; men han
/
gjør dog netop opmærksom paa, at ogsaa Erindringen beroer
paa en legemlig Proces, hvilket han slutter af det Faktum, at
det ikke altid staaer i vor Magt at fremkalde Noget i vor
Erindring, medens vi ofte erindre uden vor egen Medvirkning1).
Platon har aabenbart udtrykt den omtalte Forskjel mellem
Hukommelse og Erindring saaledes som lian gjør, fordi han ved
• Erindring» uvilkaarlig tænkte paa sine egne mythiske
Skildringer af Sjælens Præexistents og de Minder, den medbragte
derfra. Ved den ovenfor gjengivne Udvikling i Philebos vil han
vise, at Driften er et rent sjæleligt Phænomen. Men det vilde
han ogsaa kunne opnaa ved at holde sig til Hukommelsen, der
jo som saadan ikke kan tillægges Legemet. • Og i det Følgende
bruger Platon overalt Udtrykket Hukommelse, om den
Bevidsthed om tidligere Tilfredsstillelse, der er Driftens
Forudsætning. Dette har i den Grad generet Fortolkerne, at lleise
endog uden Videre har oversat [ivijfir; to Steder (35 C. D) i det
Følgende ved Erindring. Faktum er, at Platon efter i Korthed
at have fastsat Forskjellen mellem Hukommelse og Erindring,
slet ikke omtaler Erindringen mere, men kun viser Driftens
Forhold til Hukommelsen, hvilket jo ogsaa godt passer i en saadan
empirisk-psykologisk Udvikling, som den han her vil give.
Men det, at Platon saaledes er kommen til at nævne Ordet
Erindring i denne Sammenhæng, har ført til, at flere Fortolkere
have misforstaaet den anførte Udviklings Karakter.
Schleier-macher finder saaledes i Philebos en Udvidelse af den mythiske
Lære om Erindringen, idet Platon efter hans Opfattelse her
lærer, at ogsaa den Vished, hvormed den sandselige Drift ved sin
første Opvaagnen hos Mennesket søger og finder den Gjenstand,
’) S. Kierkegaard skjelner i Indledningen til • Stadier paa Livets Vel» ogsaa
mellem Hukommelse og Erindring, men Forskjellen bliver hos ham mere
af æsthelisk Karakter: Hukommelsen fastholder de enkelte empiriske
Fakta, Erindringen det vaisentlige Indhold efter dets ideelle Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>