Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjæl og Sjælen i et Legeme ’)» I Fornuften eller Ideerne vilde
vi have det Materielles egentlige Modsætning, det Immaterielle,
hvis Platon i del Ilele har kjendt dette Begreb.
Saasnart man statuerer Sjælen som en egen Substants i
Modsætning til Legemet, saaledes som Platon og Spiritualismen gjøre,
har man nemlig paa en Maade stillet begge paa lige Trin. Man
behandler begge som Ting — men vi kjende ikke andre «Ting»
end de materielle, hvorfor Spiritualismen ogsaa bestandig maa
bevæge sig i Metaphorer og Allegorier. Hele Oldtiden mangler
egentlig Bevidstheden om den afgjørende Forskjel mellem det
Materielle og det Immaterielle. Selv de ældre Kirkefædre (som
Ter-tullian) have anset ikke blot Menneskesjælen men ogsaa Gud for
materielle Substantser2). Det synes først at have været Descartes, der
ved sin skarpe Analyse af Bevidsthedens Væsen i Modsætning til
Udstrækningen, som for ham var Materiens væsentligste Attribut,
fremkaldte Indsigten i hin Forskjel. Dog findes hans Tankegang
allerede hos Augustinus og Claudianus Mamertus, tildels paa
Grund af Nyplatonismens Indflydelse. Bevidsthedsvirksoinheden
paa den ene Side og Bevægelsen i Rummet paa den anden Side
— det er de afgjørende Modsætninger. Men det er saa ikke to
Substantser, vi stille vedSiden af hinanden; det er
ejendommelige Funktioner, Virksomhedsformer, vi sammenligne.
Spiritualismen, hvis største Repræsentant Platon er3), staaer Materialismen
nærmere end den kritiske og empiriske Opfattelse af Bevidst-
J) Tim. 30 B. 46 D. Phileb. 30 C.
Nihil est incorporeum nisi quod non est, siger Terlullian. Kirkelæren er
i det Hele ikke saa spiritualistisk som Pluton. Augustinus (i de civitate dei)
polemiserer mod Platons Lære, at Sjælene i det evige Liv existere uden
Legeme. Men naar han lærer, at det er *aandelige Legemer«, de da have,
saa udsiger han kun, hvad Platons Myther ogsaa vise, at man er nødt
til at phanlasere, naar man vil tænke Abstraktioner existerende.
3) Det er en uheldig Sprogbrug, som kan medfore store Forvexlinger, naar
man bruger Udtrykket Spiritualisme om de saakaldte »spiritistiske
Phæ-nomener>. Men Bemærkningen om Spiritualismens Forhold til
Materialismen gjælder i høieste Grad om »Spiritismen», som egentlig kun er en
forklædt Materialisme. Og dog give Spiritisterne sig undertiden ud for
Materialismens farligste Modstandere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
