Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det hele Verden, hele Naturen Besjælende, altsaa virke i
Legemernes Indre som iboende Bevægelsesprincip.
Sagen er, at Platon strax uvilkaarlig har uddannet
Forestillingen om Sjælen som Bevægelsesprincip til Forestillingen
om en særegen Substants, der er til udenfor eller ved Siden af
de legemlige Phænomener ‘). Dette Iræder klart frem, naar han
i Timaios lader Verdenssjælen blive dannet først og saa forbundet
med V’erdenslegemet, og naar han i flere Dialoger lader Sjælene
existere forud for og uden Legemer. Det følger af sig selv, at
det kun er med Phantasiens Ujælp, at deune Forestilling kan
fastholdes; men des vanskeligere bliver Besvarelsen af det
Spørgsmaal, hvorledes man egentlig efter Platon skal opfatte
Sjælens Begreb. Navnlig vil det for os ligge nær at spørge, om
han opfatter Sjælen som et materielt eller et immaterielt Væsen.
Svaret kunde synes ikke at være tvivlsomt, da Platon jo ofte i
saa slærke Udtryk udtaler Modsætningen mellem Sjæl og Legeme.
Men for det Første lærer han, som bekjendt, at Sjælen er delt
i tre Dele, og anviser enhver af disse Dele sin bestemte Del af
Legemet til Bolig, hvilket ikke stemmer med et immaterielt
Væsens Natur, som hverken kan deles eller lokaliseres paa denne
Maade. Og for det Andet maa vi fremhæve endnu en vigtig
Bestanddel af Platons Begreb om Sjælen i dens Almindelighed,
hvorved det vil blive klart, at han ikke stiller Sjæl i Modsætning
til Legemet som det Immaterielle til det Materielle. Sjælen er
nemlig Mellemled mellem Ideen eller Fornuften og det Materielle.
Visdom og Fornuft, siger Platon, kunne ikke være til uden en
Sjæl; af Alt, hvad der er, tilkommer det kun det Væsen, vi
kalde Sjæl, at besidde Fornuft; derfor satte Gud Fornuften i en
*) Hertil var Grunden lagt af Anaxagoras, hvis vovs kommer til udenfra og
sætter det oprindelige Kaos i roterende Bevægelse, hvorved efter Haanden
de enkelte bestemte Former og Væsener opstaa. iVois er ikke immateriel;
den er ren, sondret fra alt Andet, som er uendelig sammensat; den er
• det Fineste af Alt» [UmoraTov navriov), — men altsaa kun
komparativt forskjellig fra det Materielle. — Ogsaa for Platon har som bekjendt
Fornuften sil Udtryk i den roterende Bevægelse. Det sig selv Bevægende
bevæger sig i en Kreds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
