- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Andet bind /
227

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg. Men dette Jeg overvældes ved sin Indtrædelse i den
legemlige Tilværelse saaledes, at det ganske trænges tilbage. De
legemlige Processer ere især i Begyndelsen saa voldsomme, at
den aandelige Bevægelse hindres. Sjælen bliver derfor
uforstandig, naar den indesluttes i et dødeligt Legeme; først efter
Flaanden, «naar Væxtens og Næringens Strøm bliver ringere»,
kan den arheide sig frem til Klarhed og Frihed. Men den, der
besidder en sygelig Legemsbeskaffenhed og har faaet en slet
Opdragelse, formaaer ikke det, men bliver uforstandig og slet.
Lidenskaberne, der udspringe af disse Aarsager, bevirke, at
Mennesket »ikke er i Stand (il at se eller høre det Helte, men
tilbringer den meste Tid af sit Liv som en Afsindig, og skjøndt
hans Sjæl er bleven syg og ufornuftig ved Legemet, betragtes
han dog som En, der med Villie er bleven slet» (Tim. p. 86B.C).

Der er to Ting, som i denne Fremstilling vil være
paafaldende, nemlig at den fornuftige Sjæl tænkes anbragt i Legemet
ved Fødselen fuldt færdig, og al dog paa den anden Side
Legemets Beskaffenhed og de ydre Forhold have saa megen
Indflydelse, at de betage Sjælen al Evne til Selvvirksomhed. Det
Første er en nødvendig Følge af Dogmet om Præexistentsen og
af Sjælens Hypostasering til en særegen Substanls. Men det
hænger ogsaa sammen med en Mangel paaE\ne til at falte
Udviklingens Begreb, som er gjennemgaaende lige til den nyeste
Tid. Man tænkte sig de levende Væseners Udvikling
fore-gaa saaledes, at Væsenet i sin fuldstændige Form allerede var
til fra først af i Miniature, indesluttet i Spiren eller Ægget, saa
at Væxten kun bestod i, at nyt Stof till’øiedes, saaledes at den
ene og samme Form efter Ilaanden antog større Dimensioner.
Men der sidder ikke et lille Træ i Kimen eller en Høne i
Ægget. Paa Dyrenes mest primitive Udviklingstrin er det ofte
umuligt at se, til hvad Art det fuldt udviklede Væsen vil høre.
Den fuldstændige Form er altsaa ikke til fra først af, men Ud-

og i Phaidon er det netop de til Legemet knyttede Drifter, der bringe
Sjælen (den ndødelige Del) i Modsætning til det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr2/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free