Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viklingens Lov er bestemt. Spiren til en Eg udvikler sig paa
en bestemt Maade, Spiren til en Bøg paa en anden bestemt
Maade o. s. v. Det Samme gjælder naturligvis ogsaa for
Bevidsthedslivets Vedkommende. Der kan ikke, som Piaton lærte,
indplantes en fuldt færdig Sjæl i Legemet; thi det vi mene med
Ordet Sjæl, Subjektet for det bevidste Aandsliv, er Resultatet af
en lang Udviklingsproces, der begynder med de mest
elementære og sporadiske Sandsefornemmelser og Driftrørelser. Ari*
stoleles og Stoikerne have her set rigtigere end Platon. De
sidste lærte saaledes, at Fornuft ikke er Mennesket medfødt, men
efter Uaanden udviklede sig af Iagttagelserne og Forestillingerne.
Platon vil nu naturligvis ikke sige, at det spæde liarn besidder
en færdig Fornuft. Sjælen drikker jo afLethe, naar den atter
træder ind i den legemlige Tilværelse. Herved bliver den rene
Sjælesubstants fordunklet, lige som Solen, naar Skydækkel
trækker sig sammen; men ifølge Platons Lære gaaer alt Arbeide
kun ud paa at faa dette Dække draget bort, hvilket er meget
vanskeligt, og ofte umuligt: lykkes del, saa træder Sjælen frem
i sin oprindelige Renhed og Klarhed. Platon benegter altsaa
ikke Udviklingens N-ødvendighed, men han er hildet i den
Illusion, som iøvrig er overordenlig vanskelig at udrydde, at
Udviklingens Resultat existerer i Forveien, i Sledet for at det netop
først kommer frem, først er som Følge af selve Udviklingen.
Paa den anden Side er det mærkeligt at se, hvor megen
Indflydelse Platon tillægger Legemets Tilstand og de ydre
Forhold paa Sjælelivets Beskaffenhed. Han havde af Sokrates lært,
at naar Menneskene virkelig vidste det Rette, vilde de ogsaa
gjøre det; og den Uvidenhed, som lægger sig for Dagen i
Menneskenes Slethed, udleder han nu af Legemels Beskaffenhed og
den daarlige Opdragelse. Forældre og Opdragere have derfor
større Skyld end Børnene. IJan stiller Uvidenhed i den
praktiske Betydning, hvori han tager det, sammen med Afsindighed,
som han ligeledes udleder af legemlige Aarsager. Materien er
jo i det llele for ham det, der staaer del Ideelle imod; den var,
som han beskriver i Statsmanden og i Timaios, oprindelig i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
