Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu ikke Agam. 1146 (se s. 8) eller de s. 7 f. anførte
sammensætninger forklarede, navnlig ikke laofxogog og tW^uogov,
heller ikke yeafiågog eller Hesychios’s u<W« ylr^oi. Jeg maa
derfor helde til den mening, at vi har to oprindelig helt
forskjellige ord for os, det ene fioqog = mors, det andet ,«6oos
= jtoly« og i sprogbrugen næsten ganske fortrængt af dette
undtagen i sammensætning. Efterhaanden er da vel
bevidstheden om den oprindelige forskjel bleven udvisket, en rimelig
følge af, at paa den ene side ftågog, død, ofte var brugt
saaledes, at der uden væsentlig forandring i meningen kunde
siges ulykke, ulykkelig skjebne eller blot skjebne, og paa
den anden side fiolga (ligesom ogsaa aio-u) meget ofte, ja
allermest har været brugt om menneskers lod og skjebne,
for-saavidt som den fuldbyrder sig i deres død.
Welcker har opfattet betydnings-overgangen anderledes.
Han mener, at den homeriske brug af ordene ,«oHqu og mau
„fast ganz auf den Tod beschränkt ist“x), ja endog at
begrebet af jio’tQu først efter Homer har udviklet sig „zu dem
des Looses der Menschen iiberhaupt, des Schicksals, der
Ereignisse“2); efter ham betyder ogsaa ala-a egentlig del,
navnlig døden som den eneste del og lod, der er ethvert
menneske vis, og den almindeligere betydning af menneskenes
tilskikkelser og skjebne, deres lykke og ulykke skal for begge
ords vedkommende først senere have udviklet sig, medens
den hos Homer kun hist og her dukker frem3). Jeg tror
allerede ved de ovenfor sammenstillede citater at have
godtgjort, at en anden forklaring af betydningsudviklingen er den
rette4); og flere steder, som yi i det følgende kommer til at
betragte, vil yderligere vise, at den almindelige betydning
af lod, skjebne ingenlunde kan frakjendes disse ord i det
homeriske sprog.
x) Gr. Götterl. I, 698. — Sml. I, 189, hvor ban synes tilbøielig til at
sætte baade ,uoija og ,110510; i etymologisk forbindelse med mors;
døden, siger ban, er „ursprunglich nnd wesentlieb die Möra, uoqo;,
mors“; s. 185 beder det dog, at „alaa und uotoa bedeuten bei Homer
und Hesiodus Tkeil, dann Tod insbesoudre.“
~) Gr. Götterl. II, 188.
a) I, 186, note 7.
4) Se ogsaa nedenfor s. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
