Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A la «.
1. Det ligelige, tilbørlige, den
tilbørlige, en tilkommende
del; (et enkelt sted om
ens levetid); y.ut ulauv,
rigtig, medrette, vnio ciiouv
umaadelig.
2. Den en tilkommende del
og lod af godt eller ondt,
af lykke eller ulykke,
alt-saa hans skjebne i livet;
undertiden særlig anvendt
paa hans død.
Mot Q a.
1. a) del (= iiéqog.)
b) = cciaa, 1; r.axit [ioTquv.
2. Den en tilkommende del
og lod af godt eller ondt,
af lykke eller ulykke,
alt-saa hans skj ebne i livet1);
et enkelt sted om heldig
skjebne, lykke; meget ofte
særlig anvendt paa ens dø d
eller dødsmaade.
3. Ganske i almindelighed det, som er
bestemt at skulle ske, det beskikkede,
skjebnen — ligesaa vel i forholdtil
folk, stæder &c. som til de enkelte
mennesker2).
Efterskrift til afsnit I. Jeg har hidtil ikke taget
noget hensyn til ordene nin^og og ohog. Grunden hertil er
den, at jeg ikke tror, at disse ord hos Homer betyder skjebne.
’) Denne betydning har ogsaa, skjønt sjelden, .«ogo,-, der ellers betyder
død, undergang, maaske ogsaa ulykke.
2) Til sammenligning se man Sägelsbachs udvikling i Hom. Theol.
2. udg. s. 122—127. Jeg skal desuden gjøre opmerksom paa endnu
en anden opfattelse, som jeg ikke anser det nødvendigt udtrykkelig
at imødegaa: ,,a) Molga est sors. seu, quicquid consilio diuino
est tributum et stabilitum. b) Quia, quod illi sorti, consilio
diuino,–conuenit, bonum, rectum, honestumque est: illud xata
Hoiqccv Homericum, et h uofya significat recte, or dine, decore.
c) Statio vitae et conditio, quam quis sortitus est.–
d) Ipsae Parcae seu praesides fatorum humanoram hoc nomine
appellantur. (Zeunius ad Vigerum, ed. 3 Herm., p. 112—113). —
Hartung (I, 95) mener, at skjebnen er „et upersonligt høieste
væsen“, der kaldes ftoliia, „der beschiedene Theil, weil in dem
grossen Organismus nur durch Unterordnung der Theile und
Be-schränkung einea jeden auf das was ihm gebiihrt und gemäss ist
das Ganze erhalten wird“!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
