Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Se ogsaa de følgende vers, hvor Achilleus forklarer sig hele
striden mellem ham og Agamemnon deraf, at zevg -i/hV
oitriv fråvrnov noXéeaoi jtviudm.)
II. 19, 136 (Agamemnon):
ov Svvafirp t.tjjt !)ttr >)’ arrjg, f] ngwiov åä<T\h;v
(’</.?;in rmrr«ti!,v y.iti ttiv (pg&roig e^élejo Zevg &C.
(Sml. ogsaa v. 86—87).
II. 15, 724 (Hektor):
k/.a el Si] titt TU te 8Xäme Cfgévag evgvona Zevg
fi/ietégag, vvv avTog ånotqvvet xal åväyet.
Paa den anden side kan der fra alle dele af de homeriske
digte hentes eksempler paa, at andre guder paa en saadan
maade griber ind i handlingen, at de synes at have
selvstændig indflydelse paa menneskenes skjebne. Disse guder
er Athene og Apollon, Here og Poseidon. Det er dog egentlig
kun de to første, som vedkommer os her, hvor der ikke
handles om digtningens fri benyttelse af gude-individemex),
men om den religiøse grundtanke om guddommen som
styrende skjebnen. Ti vistnok er Here en stor gudinde, og i
den olympiske gudestat optræder hun med dronningens
an-erkjendte rang og værdighed fremfor alle de øvrige gudinder.
Men dette er netop, fordi hun er Zeus’s hustru. I
mytedigtningen falder der stor glans paa Here fra Zeus, hendes
egteherre; men i den homeriske religion indtager hun en
sekundær plads og har neppe større betydning i forhold til
Zeus end Artemis i forhold til Apollon. Og naar Here i
Iliadens første del (indtil 18de bog, sml. nedenfor s. 42 om
Athene) viser en meget sterk tendens til selvstændighed og
’) Jeg henviser til det i mange dele fortrinlige stykke „Der religiöse
Hintergrund der Ilias“ i Kienes „Die Komposition der Uias“. I
teksten bruger forøvrigt Kiene istedenfor overskriftens „der
religiöse Hintergrund" udtrykket „der Crötterhintergrund", hvilket
passer bedre til det virkelige indhold af hans udvikling, der,
bortseet fra indledningen s. 29—30, mere beskjæftiger sig med det
mytologiske end med det religiøse.
Nord. tidskr. for filol. Ny række. III. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
