Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er allerede ovenfor vist, at den homeriske
Zeus-forestilling indeholder umiskjendelige spor af monoteisme1)
(s. 21, s. 23 fg.). De øvrige gudeskikkelser er vel i sin
oprindelse i regelen personifikationer af naturkræfter2);
men den magt, som staar „bag og over“ dem alle, er ikke
en dunkel, upersonlig nødvendighed, men en personlig gud;
verden styres ikke af en blind skjebne, men af Jiog neydlow
voTj/ia. At „himmelen11, Zeus, er blevet hans navn, eller (om
man heller vil opfatte det saa) at mytologiens Zeus,
personifikation af den lysende himmelhvælving, er bleven den
væsentlige repræsentant for religionens gudsbegreb, dette forandrer
endnu ikke forholdet3). Dette navn fremhæver ham netop
som den absolute4), ligesom vi endnu med den forlorne søn
’) Jeg maa atter henvise til Welcker, navnlig til den første paragraf
i afsnittet „Gott und die Götter“ (I, 129 fg.) samt til hans
redegjørelse i fortalen til 3dje bind; her heder det bl. a. s. XII: „Der
Polytheismus wår auch bei den Griechen ein Gegenstreben gegen
den Monotheismus, der aber durch Homer und am meisten von der
ursprimglichen Idee iiberwunden wird, die neben der polytheistischen
Phantasie im Stillen fortleben konnte.“ S. XV—XVI: „–steht
doch so viel fest, dass wir bei den ältesten und edelsten Stämmen
auf Griechischem Boden von Anfang an Verehrung des Zeus
vor-aussetzen diirfen, und dass diese in Zusammenhang steht mit der
Uridee der ersten Menschen–— —. Auf dem Grunde dieses
Glaubens der Homerischen Menschen und ihrer Vorgänger beruht
auch die nicht mehr mythologische, sondern philosophisch erfasste
Einheit Gottes während der langen spateren Geschichte.11
2) At de ogsaa skulde være det for Grækernes, for en Homers
bevidsthed, er visselig mer end tvilsomt. I dette punkt kan jeg
næsten ganske holde mig til Lehrs „Naturreligion11 i 2den udg. af
Pop. Aufs. (s. 261 fg.).
3) Max Muller Lectures II, 434: „— the name Zeus was, and
re-mained, in spite of all mythological obscurations, the name of the
Supreme Deity; and even if they remembered that originally it
meant sky, this would have troubled them as little as if they
remembered that »vfiui, mind, originally meant blast.“
4) Del samme gjelder maaske ogsaa om navnet Kronion (Kronides).
Efter G. Curtius o. il. er Kqovos beslegtst med xgahw; isaafald har
det vel oprindelig medført omtrent den samme forestilling som
„den almægtige11. Af de mange udlæggelser af Kronos og Kro-
nion skal her endnu kun nævnes Welckers (Gr. Götterl. I, 140 fg.),
hvortil Max Miiller (Chips from a German workshop II, 152)
slutter sig, idet han forstaar Kqovimv ikke som et oprindeligt patro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
