Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa mytologisk antropomorfisme, hvad der jo er en selvfølge;
saaledes kan nok Athene en gang imellem udtale sig som saa:
II. 8, 360 o/U& nuTiifj ovfiog (jof-’Ji fiaiverai o vy. aftt&tjinv,
(Tx^Thog, aliv aXirgog, sfiåv fievéojv anegcoevg.
Men selv her, hvor hendes stemning mod Zeus er heftig
oprørt, kan hun dog med tryg forvisning tilføie:
ib. 373 eorai /xav oi av av re (pLXrp ykavxcoTxida einij,
og ser man hen til den religiøse grundtanke, saa staar det
vistnok fast, at Athene hos Homer ingenlunde mindre end
Apollon er ét med Zeus; hun er, siger Nägelsbach1), „eine
Hypostase des Zeus, eine aus ihm herausgeborene Seite seines
Wesens selbst“, et udtryk, som hentyder paa myten om
Athenes fødsel, men som forøvrigt ogsaa med fuld ret kan
bruges om Apollon. De er begge væsentlig ét med Zeus og,
skjønt for den religiøse bevidsthed ophøiede over alle andre
guder, dog absolut underordnede under Zeus, deres fader.
III.
Vi har set, at hos Homer ligger den hele verdensstyrelse
hos „guderne’1, det er guderne, som raader for skjebnen,
skjebnen er „gudernes skjebne11, fiolga d-eäv (se s. 20), hvad
der er skjebnens bestemmelse, er guddommens vilje — og
omvendt; men guddommens vilje, det vil sige Zeus’s vilje;
alle gudernes magt og myndighed, selv Athenes og Apollons,
udgaar fra Zeus, den høieste gud, al deres indgriben i
verdens gang forudsætter hans samtykke og bifald, ellers bliver
den uden resultat, og skjebnen er derfor ret egentlig „Zeus’s
skjebne11, Aloc aiaa (s. 26), eller, som det ogsaa udtrykkes,
Guds skjebne, fiolga &eov, Salfiovog aiaa (s. 24).
Skjebnen er altsaa ikke nogen selvstændig
magt, enten personlig eller upersonlig.
Dette modbevises ikke deraf, at fiolga og aiaa paa nogle
steder i de homeriske digte personificeres, eller at der paa
endnu flere steder maa erkjendes en tilnærmelse til en
’) Hom. Theol. s. 107.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
