- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
49

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa samme maade er nu „skjebnen“, Zeus’s vilje og
bestemmelse med hvert menneske, navnlig med hensyn til
hans død, personificeret som et levende væsen, (uoIqu eller
aiau, eller — ligesom bønnerne og dødstilfældene, xijoE? (se
ovenfor s. 38), — som en flerhed af væsener, der kaldes
po’iQtu som de, der betegner det tildelte, beskikkede, men
ogsaa med poetisk frihed kan opfattes som de, der selv
tildeler, beskikker menneskene deres lod, eller xlti&es som
de, der — med det ellers om guderne brugte billedlige
udtryk — tilspinder dem deres livs traad. Om saadanne
begreber, idet de personificeres, gjøres til én eller flere
skikkelser, er i sig selv ligegyldigt og beror paa digterens smag
(maaske endog hist og her paa versemaalets medfør). Man
kan sige, at digteren gaar et skridt videre, at den poetiske
frihed er større, naar der dannes en flerhed af personer
som allegorisk betegnelse af ét begreb1). Dog medfører
vistnok flertallet nogen forskjel i betydningen, idet der da
kan tænkes paa de mange forskjellige tilfælde eller former,
hvori tingen, det abstrakte begreb, kommer tilsyne2);
tydeligst er dette ved x^e?, der, som sagt, bruges om de enkelte
dødstilfælde.

Senere blev vistnok flere af de her omtalte begreber til
: personlige gudeskikkelser. Det er et trin videre i den
polyteistiske udvikling, naar "Air, (eller TSijieai? eller Nixr, eller Tvy>,3))

’) Om flertallet nolqai II. 24, 49 siger Welcker (Gr. Götterl. I, 698)
kun, at ordet her altsaa har en „udvidet betydning11, og om
udtrykket xlä&eg (xaraxZä&i;) Od. 7, 197, at det er brugt „mit Bezug
auf das Wort der Ilias“.

*) Sml. II. 10, 391 (I)olon):

TtoXXvfiiv fx ätrjöi ticiqIx voov tjyaytv c’Extoiq.

Lehrs (Pop. Aufs. s. 229) forklarer: „Er will sagen, es gehörte
mehr als eine Ate dazu: mehv als eine Ate musste gleichsam dem
Hektor helfen, dass ich durch ein so eitles Verspreehen mich in
solch ein gefährliches Wagestiick beriicken liess.“ Welcker (Gr.
Götterl. I, 712) siger blot: „Im Plural mit Nachdruck gebraucht
die Personification im zehnten Gesang Dolon“. Schol. derimod og
mange udgivere forklarer ätijai her om bedaarelser, bedaarende
løfter (Parafr. ed. Bekk. noXXa’n dnutaii).

3)|Merkeligt er det, at end ikke ordet tvx>, forekommer hos Homer.
■Senere spiller gudinden Tuxn en stor rolle, og hendes kultus er
Ividt udbredt. Se Lehrs, Pop. Aufs. s. 153 fg. (2. udg. s. 175 fg.).

Nord. tidskr. for filol. Ny række. III. 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free