Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gaves andre Frembringelser af slavisk Folkedigtning, som
paa det Bestemteste bekræfte denne Forklaring. Imidlertid
seer man, at her endnu mangler et væsentligt Moment, nemlig
Faderens Drab; men dette findes andensteds. Kostomarov
bar i Tidsskriftet Sovremennik for 1860 meddelt en
mærkværdig, vistnok ingenlunde af Kirken auctoriseret, russisk
folkelig Legende, rigtignok desværre uden at angive sin
Iljemmel. Den lyder saaledes:
En ung Fyrste ved Donau, som var en vild Kriger og
haardnakket Tilhænger af Afgudsdyrkelsen, tog sig strax
efter at have besteget Thronen en ung Hustru, Datter af en
Nabofyrste, med hvem hans Slægt længe havde ligget i Feide.
Den unge Fyrstinde var fra sin Barndom af deelagtig i
Evangeliets Lys, men da hun saae sin Mands Forstokke thed,
holdt hun sin Tro hemmelig. Da hun efter et Aars Forløb
bragte en Søn til Verden, kaldte Faderen en Troldmand til
sig og udspurgte ham om Sønnens Skjæbne. „Dette Barn“,
sagde Troldmanden, „bliver den største Ildgjerningsmand,
Solen endnu har seet; han skal dræbe sin Fader og tage
sin Moder til Ægte.“ Da Faderen hørte denne Spaadom,
befalede han at kaste Barnet for vilde Dyr, men Moderen
vilde som christen Qvinde ikke lade dette skee. Hun gjorde
med egne Hænder en Kasse, lagde sit Barn deri og en Bog
paa dets Bryst, det hellige Evangelium, som hun selv
hemmelig havde afskrevet, satte derpaa Kassen ud i Donau og
sagde: „Kjære Strøm! til dig betroer jeg mit ulykkelige Barn.
Vug ham kjærligt og før ham til gode Mennesker, og du,
hellige Evangelium, lad din beskyttende Kraft være over
ham!“ I flere Dage flød Kassen paa Strømmen, indtil den i
et ijernt Land stødte paa Grund under et helligt Klosters
Mure. En Munk gik i Morgenstunden ned til Floden for at
hente Vand, saae Kassen, tog Barnet paa sine Arme og
sagde: „Det er en Guds Gave! jeg vil opdrage ham som min
Søn, jeg vil lære ham Sandheden af det Evangelium, som
jeg har fundet hos ham, jeg vil gjøre ham deelagtig i Guds
Rige.“ Han overøste ham med Daabens Bad og opdrog ham
som sit aandelige Fosterbarn, ikke til denne Verdens
for-gjængelige Glæder og Sorger, men til det stille Munkeliv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
