Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Guds Aand; han har neppe Duun paa Hagen og er alt
visere end de Gamle. Fyrsten kyssede ham og spurgte ham,
hvem han var. Ynglingen, blændet af .den verdslige Glands,
hvoraf han saae sig omgiven, sagde ikke den hele Sandhed,
men kun, at han var opfostret i et Kloster og nu var gaaet
ud i Verden for at forkynde Guds Ord. „Dertil har du her
en herlig Leilighed,“ sagde Fyrsten, „du er ung, men Herren
opvækker ofte netop de Unge. Nord for mit Rige ligger et
andet, som er nedsunket i Afguderiets Mørke. Fyrsten er
vild og grum. Midt i hans Borg staaer et høit Afgudsbillede
af Træ, som de i deres Blindhed ikke alene tilbede, men
for hvilket de endog offre uskyldige Mennesker. Dog, uagtet
alle Forfølgelser, udbreder den christne Tro sig i Landet.
Men ligesom de Troendes Antal tager til, tiltager ogsaa
Tyrannens Grumhed. I de sidste Dage lader han sig ikke
mere nøie med at pine sine egne Undersaatter,- men han
har endog paa troløs Viis fanget vore Folk, som kom til
hans Land for at handle, har kastet dem i underjordiske
Fængsler, og truer med at offre dem til sin Gud, saafremt
de ikke afsværge Christus. Jeg vælger nu dig til mit
Sendebud; drag hen, og bevæg ham med din Tale til at give mine
Undersaatter fri, og dersom han negter det, saa erklær ham
Krig i mit Navn.“
Ynglingen aflagde nu sin Munkekutte, blev iført en
glimrende Ridderdragt og afseilede med et prægtigt Følge,
som Fyrsten gav ham, til Naboriget. Da de nærmede sig
til Hovedstaden, saae de allerede fra Skibet Afgudsbilledet,
som hævede sig høit over en stor Mylder af Mennesker;
ligeledes saae de en Mængde, deels Mænd, deels Qvinder og
Børn, ligge bundne paa Jorden. „Seer du,“ sagde Følget til
Ynglingen, „de holde nu deres afgudiske Fest, og disse
Ulykkelige ere bestemte til at offres; vore Folk befinde sig ogsaa
deriblandt.’1 Da følte Ynglingen sig besjælet af en høiere
Magt Han sprang i Land og talte kraftigt til Folket,
foreholdt dem deres Forblindelse, Ugudelighed og Grumhed og
lovede strax at overtyde dem om deres Guds Afmagt. Derpaa
steg han op paa Piedestalen, kløvede Gudens Hoved med sit
Sværd og styrtede ham ned paa Pladsen. Folket stod stumt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
