Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Forbavselse, og de mange hemmelige Christne begyndte
allerede lydeligt at prise Gud, da Fyrsten kom til og befalede
at gribe Ynglingen og overgive ham til en qvalfuld Død.
Da raabte Ynglingen til Folket: „IForblindede! Have I endnu
ikke faaet Troen i Hænderne, saa skal jeg nu vise eder et
nyt Under. See, eders Fyrste er en Krigshelt, berømt over
hele Verden; jeg er ung og aldeles uerfaren i at bruge
Vaaben. Saa lad mig da nu kjæmpe med eders Fyrste;
dersom han seirer, saa skal hans Tro være den rette, men
seirer jeg, saa lad Afguderne forsvinde, og lad Christus være
priset i al Evighed. Blodtørstige Uhyre, jeg udfordrer dig
til Enekamp!" — Fyrsten styrtede løs paa ham, men efter
en kort Kamp havde Ynglingen afvæbnet ham og kastet ham
til Jorden. Tyrannen bad om Naade, men Seierherren
gjennemborede ham og kastede ham ned fra Piedestalen.
Ære være den eneste, sande, treenige Gud! De Christnes
Gud er stor! raabte Folket. Da nænnede sig en ærværdig
Olding og sagde: „Velsignet være den, som Herren har sendt
os! Jeg er den sande Guds Tjener; ligesom David for Saul
har jeg maattet skjule mig for Tyrannen og hemmelig i en
underjordisk Vraa nære de Troende med Livsens Brød. Lad
nu Herrens Tempel hæve sig. Nu være det bekjendt for
Alle og Enhver, at vor ædle Fyrstinde bekjender den sande
Tro. Hist kommer hun.“ En just ikke ung men blændende
skjøn Qvinde nærmede sig, prisede Gud, idet hun klagede
over de usigelige Krænkelser, hun i over tyve Aar havde
maattet lide af sin tyranniske Ægteherre, og opfordrede
Folket til at lade sig døbe. Folket raabte paa Daab, og
Tusinder lode sig døbe paa Stedet. Bojarerne forsamlede
sig for at vælge en ny Fyrste, og Valget faldt eenstemmigt
paa den unge Helt, som havde befriet Landet for Tyrannen;
de forlangte kun, at han skulde tage Fyrstinden til Ægte.
Saa store lokkende Tilbud kunde den unge Apostel ikke
modstaae. Den gamle Præst forenede ham med den skjønne
Fyrstinde, og en Uge gik hen med Kaarings- og Bryllupsfest
under almindelig Jubel. Først paa den ottende Dag
udspurgte Fyrstinden sin Mand om hans Herkomst. Da han
berettede, hvad han vidste herom, blegnede hun og forlangte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>