Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan lian jo blive Pave i Rom! Af denne Tanke er da
sidstanførte Fortælling udsprungen. Endnu stærkere fremtræder
Ironien i følgende Fortælling, som er meddeelt Ivostomarov
af Buslajev efter en Sbornik fra det syttende Aarhundrede.
Aanden i denne Digtning er i liøi Grad raa. Forfatteren
har endnu ikke fundet de to bekjendte Forbrydelser piquante
nok og derfor foræret Helten nogle Here, som efter hans
Smag skulde være mere solide.
Der var engang en Kjøbmand, som hed Poulivac. Han
hørte engang en Samtale mellem to Duer, hvoraf den ene
sagde: „Der vil blive Glæde hos Herskabet. Fruen skal føde
en Søn, som skal hedde Andreas; den Glut skal slaae sin
Fader ihjel, gifte sig med sin Moder og — voldtage
trehundrede gamle Jomfruer!" Da nu Poulivac’s Hustru var
nedkommen, befalede Faderen, at Barnet skulde dræbes; men
Jordemoderen kunde ikke overtale sig dertil, men
underrettede Moderen derom. Denne lod det hemmelig døbe, skar
Bugen op paa det, bandt det til et Brædt og kastede det i
Havet. Brædtet drev i Land ved et Nonnekloster nær ved
Staden Kupin. En Nonne gik ud for at hente Vand og fandt
det. Igumenjaen kaldte alle Søstrene sammen og tog dem
i Forhør, da hun meente, at en af dem havde overtraadt sit
Kydskhedsløfte; men efter at have overtydet sig om deres
Uskyldighed ansaae hun Barnet for en Gave fra Gud, lod
dets Bug sye sammen, opnærede det med Gedemælk og
overgav senere Drengen til en gammel Nonne, som skulde lære
ham at læse. Men da han blev femten Aar, besnakkede han
alle Søstrene, den ene efter den anden, og tilsidst ogsaa
Igumenjaen. Derpaa besluttede Igumenjaen sig til
aaben-bart at bekjende sin Synd og forklare, hvorledes han havde
forført hende. „Han bedrog mig,“ sagde hun, „ved mange
Fortællinger om hellige Folk i gammel Tid, som vare
henfaldne til Tolderes, Hedningers, Horkarles og Horeqvinders
Synder, og hvorledes de ved Anger og Taarer og gode
Gjer-ninger vare blevne frelste; men jeg hørte hans Tale-og blev
svag i Kjødet, og mit Hjerte blev varmt, og min Forstand
blev forvirret." Da allagde alle de gamle Nonner den samme
Bekjendelse, og derpaa joge de ham bort. Ynglingen begav
Nord. tidskr. for filol. Ny række. III. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
