Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig hen i den Egn, hvor han var født, og gav sig i Tjeneste
hos en Borger som Viingaardsvægter. Hans Herre befalede
ham med sin Bue at nedskyde Enhver, der kom ind i
Viin-gaarden nden Tilladelse, og for at prøve hans Vagtsomhed
gik han selv derind ved Nattetid. Vægteren skjød ham da
ned. Det var hans Fader. Han nedgrov Liget, og nogen
Tid efter blev lian gift med den Dræbtes Enke. Men efter
nogen Tids Forløb gjenkjendte hun ham derpaa, at han
havde en Søm over Bugen. Moderen begreb nu, at hun
havde ægtet sin egen Søn. Da Synderen blev underrettet
om denne skrækkelige Opdagelse, begav han sig ud paa
Vandring og henvendte sig til mange forskjellige Præster og
hellige Mænd for at faae Absolution; men da Ingen vilde
give ham den af Frygt for at paatage sig Ansvaret for en
saadan Synd, — saa slog han dem allesammen ihjel. Endelig
kom han til en Biskop, der lukkede ham inde i en tilstoppet
underjordisk Hvælving, tre Favne lang og tre Favne bred,
kaldte hans Moder til sig, gjennemborede hendes Næse, satte
en Hængelaas for og kastede Nøglen i Havet, Andreas
havde han paalagt i Fængslet at afskrive Bodspsalmerne;
Moderen befalede han at gaae om og tigge. Saaledes hengik
tredive Aar. Da blev der en Dag fanget en stor Fisk, i hvis
Bug man fandt en Nøgle. Denne blev bragt Biskoppen, som
nu atter kaldte den gamle Synderinde til sig, aabnede med
den fundne Nøgle Hængelaasen og befriede hendes Næse for
denne Byrde, hvorpaa han kronragede og indviede hende til
Nonne. Derpaa lod han Jorden rydde bort fra Indgangen
til Hvælvingen. Andreas havde just tilendebragt Afskrivningen
af den store Kanons tiende Sang, som synges om Aftenen
før de fire første Dage og Torsdagen i den femte Uge af
den store Faste. Da Biskoppen døde, blev Andreas hans
Eftermand og udmærkede sig særdeles ved et helligt Levnet
og ved Undergjerninger.
Denne Fortællings gjennemgaaende skoptiske Charakteer
synes mig ikke at kunne betvivles. Den hidrører vist fra en
Pasquillaut af en Raskolnik, som paa denne Maade har givet
sit Had til den officielle russiske Kirke og dens Geistlighed
et Udtrvk. Herpaa tydcy det frække Hykleri, der tillægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
