Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herhen høre endvidere Exenrplerne paa den tilsvarende
Brug af Optativen i hypothetiske Sammenligningssætninger.
Om disse s. i Almindelighed Madv. gr. Ordf. § 135 Anm. 3,
hvor der dog ikke særlig er talt om deres Form i det
Tilfælde, at Indholdet hører Fortiden til. I dette Tilfælde staae
agtnta autij ivetxi], ijti tgcaxooia i y (p doet: IV, 198 in hxatoota
yttq, intuv uijrtj étovttjg agiota ivEtxy, i y. (piget), Saa SyneS dog
virkelig ethvert Forsøg paa at ville tillægge Conjunctivens
Tempusformer nogensomhelst i dem selv given temporal Betydning at
maatte opgives som manglende al fast Støtte, og vi beholde kun
Forskjellen mellem det Momentane (Aoi’ist), det Varige (Præsens)
og Resultatet (Perfectum) tilbage, medens Tidsforholdet paa ethvert
Sted maa opfattes efter Sammenhængen. For os Danske kan denne
Undladen af enhver direct Betegnelse af Tidsforholdet i denne
Art Sætninger dog egentlig heller intet Paafaldende have, da vi
jo selv, baade i Udsagn om Fremtiden og i almindelige Udsagn
om Nutiden og Fortiden slet ikke anvende nogen saadan, naar
ikke netop Rækkefølgen i de forskjellige Handlinger skal
fremhæves (Aorister som i Xen. Oecon. artgiftwoiv 5, 13 og el&ij 17, 2
kunne vi f. Ex. meget godt oversætte ved Præsens, uagtet Forholdet
i intet Væsentligt er forskjelligt fra det i de førstanførte Steder af
samme Skrift — medens omvendt i 9, 10 de om Førfremtiden
brugte Præsensformer Mt-7 og navnlig ia,ugdvij om det Gjentagne
paa Dansk maae gjengives ved Perfectum —). Vil man endelig
see en Tidsforestilling i Conjunctivformeme i de heromhandlede
Sætninger, da kan det kun blive den for alle conjunctiviske
Tempusformer i alle Sætninger fælleds, paa selve Modusformen
beroende, Fremtidsforestilling, som man naturligt kommer til, hvad
enten man søger Udgangspunctet for Conjunctiven i Relativ-,
Tids-og Betingelsessætninger i Conjunctivens Function som
„Villie-modus“ eller i dens Brug som Form for det potentiale Udsagn,
eftersom baade Villies- og Potentialitetsforestillingen efter deres
Væsen nærmest maa kaldes futuriske; men det er kun
Forestillingens Form, hvorom dette gjælder, dens Indhold kan
lige-saavel høre til Nutiden eller Fortiden, som til Fremtiden. — De
temporale Forhold i de øvrige Modi kan jeg her ikke gaae ind
paa; kun reent antydningsviis tør jeg maaskee gjøre opmærksom
paa, hvorledes Opfattelsen af Conjunctiven netop i de
heromhandlede Sætninger formeentlig kan blive medbestemmende med
Hensyn til Afgjørelsen af, hvad Betydning der særlig i
Participial-formen i Aorist bør tillægges det stærkt fremtrædende Præg af
Førtidighed, som den i saa stor Udstrækning maa erkjendes at
have, idet jeg henpeger paa den parallele Brug af begge disse
Udtryksformer i Steder som Eur. Suppl. 363 f. rfois yctQ uvTiXutvrai
Ttai’Stov 7tu{i avtou toiciu uv toy.evoi cfoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
