- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
186

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tyllet, (sideordnet bnuvo-ev). Imperfectsformen er paa disse
Steder brugt, deels fordi denne Form er den eneste
brugelige Præteritumsform eller dog ifølge constant Sprogbrug
fuugerer som Aorist, deels for at betegne Varighed,
Gjentagelse eller fortsat Bestræbelse, deels af metriske Grunde
(iS 734 i’keine — med mindre man her vil tænke paa den
varige Virkning —), deels uden bestemt paaviselig Grund
(avlar«™ <p 734 og 491 -— maaskee blot ved Assimilation til
det sideordnede Verbum —), men overalt aldeles utvivlsomt
om Fortiden.

Et enkelt Sted med Imperfectum i Bisætningen kræver
særlig Betragtning, nemlig a 284. Odysseus har her
fremstillet sig for sin gamle Fader som en lige i Forveien
ankommen Fremmed, der ikke engang ret veed, om det virkelig
er Ithaka, han er kommen til, og som endnu kun har talt
med et eneste Menneske, af hvem han ikke har kunnet faae
ordentlig Besked, heller ikke om sin gamle Gjæsteven
Odysseus. Naar da Laertes siger: el yaq fiiv £co6v f exLyeig
’I&uxrfi évl Sfj/ita, toj xsv <r ev Sioqohtiv afieiipufievog ånénefiifie xocl
ftvirj åfa&f/- yuQ &éfng, o? Tig vnagl-ij, da kan han ikke ret vel
antages at forudsætte, at den Fremmede allerede skulde
kunne have truffet sin Gjæsteven, og ubetinget ikke, at han
allerede igjeu skulde kunne have forladt Landet efter at
have nydt sømmelig Beværtning. Vi have her vistnok det
ovenfor ved Anførelse af Pind. Pyth. IV, 43 tf. og Arist.
Ban. 542 ff. oplyste Tilfælde, at baade Bisætning og
Hovedsætning, uagtet deres Realisation først vilde kunne falde i
Fremtiden, dog ere sete som tilhørende Fortiden, fordi
Realisationen fremstiller sig som umuliggjort ved en
forbigangen Begivenhed (her Odysseus’ forudsatte Død); men
ogsaa under denne Forudsætning maa altsaa Bisætningens éxl%eig
(der synes valgt istedenfor i’y.i/fg udelukkende paa Grund af
det metriske Behov) alligevel antages i den Talendes
Forestilling at staae som Udtryk for det Fortidige,-saa at heller
ikke dette Sted foi’andrer Forholdet. En lignende Opfattelse
kunde man forøvrigt maaskee falde paa at ville gjøre
gjæl-dende med Hensyn til I 67 (™ xé fie noll’ myoev Hval;, el
avro&‘ iyr^u), forsaavidt som jo Odysseus ved sin Hjemkomst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free