Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Færgemand" frem paa Scenen1); og det er da denne, ikke
særlig onde eller barske, men kun med sædvanlig senilis
morositas udstyrede Figur, som vi gjenfinde langt nede i
Tiden hos Lukian, benyttet af ham dels til at latterliggjöre
de gængse Forestillinger om Underverdenen, dels til Satire
over de Daarskaber, Menneskene lide af her i Verden, og
som de kunde være tilböjelige til at føre med sig over i det
andet Liv, hvis det tillodes dem. Til denne poetiske
Charon-figur slutter sig da væsenlig Fremstillingen i den græske og
romerske Kunst2); og jeg vil her tillige minde om den Skik
at lægge en Obol som „Færgelon1* (vavXov eller nogd-fuiior) i
den Dødes Mund3), en Skik, der maa have været meget
udbredt, siden Strabon4) finder det mærkeligt, at
Hermionen-serne ikke have den. — Men naar vi i Citater af tabte
Skrifter hos Athenæos og Stobæos3) se Charon af senere
Dramatikere indført paa Scenen som et Væsen, der ogsaa
kommer op i Over verdenen og barsk „trækker de
Modstræbende ved Benene bort med sig og fører dem
nedtilBaa-den“, naar han hos Vergil6) hedder „den gyselige
Færgemand med det vilde, graa Skjæg og de flammende Ojne“,
naar han hos Seneca beskrives paa lignende Maade7), og naar
*) Ran. 139: yiqmv vavtijg. Smlgn. v. 183 ff.
2) S. Kriiger, Charon u. Thanatos. 1866. p. 8 ff. Stackelbergs
Gräb er l. 47. 48.
3) fao&o; ti» nooSftti ti.; iuvtO.lct; yev^aöfievo;, Lukian mni nlv&. cap. 10. S.
C. F. Hermann’s griech. Privatalterth. § 39, 19.
l) 7ta(i Eijftiovevoi cis tE&gvhjtttl tljv ft; xatafiaøiv øvvtofiov sivar Slujttq
ovx Ivti&iaoiv évtai&a toi; vtx.aoT; vub’/.ov. Strab. ed. Meineke. II p. 529.
Florileg. (ed. Meineke 1857) IV p. 113: tov; y/.t/oittrov; di £ijr xataona
tov axélovg axovta; o Xåqmv (Fragm. af Antifanes).
6)- Æneid. VI, 298 ff: portitor horrendus — cui plurima mento
ca-nities inculta jaeet, stant lumina flamma.
7) Herc. fur. 768 ff.:
hunc servat amnem cultn et adspectu hor ridus,
pavidosque manes squalidus gestat senex;
impexa pendet barba, deformem sinum
nodus coercet, concavæ lurent t/ence■
og 775: dirus Charon; smlgn. Stat. Theb. XI, 587 ff.:
quo lis si puppe relicta
ex osus pigri manes sulcator Avemi
exeat ad superos etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
