Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ster! — Nej hverken heder jeg i Landsby eller ved kolde
Kilde; thi da tomme Mødrene efter Vand, de kjende deres
Börn, Mand og Hustru kjende hinanden, og da ere de ikke
til at skille ad!<!1)
Undertiden er Charos, som Etruskernes Charun2),
væbnet med et Sværd, hyppigere skyder han Menneskene med
sine Pile: „Han skød, og ramte med sin Pil den unge Mø
i Hjærtet“, hedder det i en Sang om en ung Piges Død3);
og „mod hans Saar nytte ingen Urter, hverken Læger kunne
helbrede eller Helgene hjælpe114). Overhoved forekommer
ofte Billedet af ham som Jæger5). Men han er ogsaa
ligesom hos os og andre af Vestens Folkeslag Døden, der
*) Fauriel, Chanis popul. de la Gréce, II, 228. Pass. 409:
riati rs [tauQCt ta fiovva xal atéxovv (iovoxwuéva;
f.it\v art/aog ru 7To?.£fiu j furjvce [fQoyi] ru öéovsi j —
Ki ovd uveuog rcc 7to/.e/iia xi ovåi figoyt] ta Mgvei,
iuotb diaftaLv o XuQovrag /ua tovg a7isS~a/njnévovg‘
adøvst rovg vtiovg ano /nTtQoata, tovg yéqovtsg xatoTti,
ta rovcptQu naiåonovXa a tt/ aiP.Xa 1 oadiaafj.hu’
JTaoaxalovv at ydgovteg, tdyoogta yovarfcovv
Xuqs f.iov, xovsips aytooto, xoveiPe o xova fiqvoi,
vd nioiv ot yégovteg veoo x ol veiol vd b&UQioovr,
xal ta fxixou 7taido7Tovla va /uaaovv ÅovZovdaxta. —
Ki ovdi aywQio xovevio yiu xi ovdh ah xqva pQvor
1o/ovvr ?; /Ltavsg yta veqo, yvioQ^ovv ta rtaidiu tovg’
yvcoQi&vvtat tdvdgoyvva, xal yiooiajiio åhv Xyovv!
Goethe (Ueber Kunst u. Alterth. IY, 2, p. 165 ff. og V, 3, p.
7 ff.) beundrede særlig denne Folkesang og anbefalede dens
drastiske Skildring som Æmne for Kunstnere. — Xdqog minder os
her som ipvyonoimög om Hermes, der hos Homer fører Bejlernes
Sjæle „ad de dunkle Yeje“ (xar ev$wsvta xéfov&a), om Hades hos
Pindar og Thanatos hos Evripides.
2) eller Thanatos i Evrip. Alc. 74, der med sit Sværd skærer en
Lok af sit Offers Hoved.
3) ^Enétags xal a’tijv xaodia oattteipe ttjv xuorn hos Pass. 417, 5.
4) Pass. Distich. 1155:
—’’rov Xdgov talg Zapwfxatialg potavia de yutoovve, tutjte iatool tatgcvovve,
ix*it äyiot (iotj&ovvs. Grunden hertil tilföjes i et lakonisk Myrologion
(Rhazelu, Hoooiina uvooXoyiujv Aaxtnvixwv p. 7): „fordi hans Trappe er
stejl og hans Gaard et Hav; hvis Lægen gaar derhen, vil han
drukne, og Præsten vil falde ned“, xi dv ndy latgog, vd nviyjj,
nandg da niai\ xdtov.
5) Pass. 408, 3, Smlgn. Schmidt’s Volksleben der Neugriechen.
I, p. 227.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
