Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
præggi mase. ,,skjul“. koma, føra, bæra undir pak ok
Præggia. U. og SM.; gælder ater wndan pak ok præggia
SM. „sedan det kommit under tak“. Ordets Oprindelse er
hidtil ikke oplyst, thi Formen gjør det umuligt at forbinde
det med oldn. tryggr eller med tydsk triegen. Sammenligning
af de formelt ensartede Ord viser os Grundformen. Glsv.
dæggia, nysv. dägga er = got. daddjan af dajjan, Causativ
til skr. dhajati han dier. Oldn. tveggja = got. tvaddje for
tvajjå, vel af Grundform dvajäm. Oldn. veggr = got. vaddjus
for vajju-s. Oldn. egg, neutr., stamme eggja, Tydsk ei, for
ajja. Got. iddja for ijja = skr. ijaja. Glsv. præggi maa derfor
være udgaaet fra en urgermansk Stammeform prajjan. Dette
hjælper os til at finde Ordets Oprindelse. Jeg holder det
for en Afledning af Roden trä, beskjærme, beskytte, der i
Sanskr. danner Præs. träjate og hvoraf f. Ex. Subst. träman,
Beskyttelse, Beskjærmelse, er dannet. Samme Rod findes i
Oldbaktrisk (Zend) i Formen tJira. Jeg finder ogsaa en
anden Afledning af denne Rod i Nordisk. I. Aasen opfører
i sin norske Ordbog: „tregg adj. 1) fast, tæt, stærk; f. Ex.
om Læder og Skindtøi. Nordre Bergens Stift. Nordland.
2) uvillig, utilbøielig, som man maa nøde. Bergens Stift og
fl. Sjældnere treg. Glnorsk tregr“. Men jeg holder det
for lidet sandsynligt, at den anden Betydning skulde have
udviklet sig af den første, især naar jeg betænker, at oldn.
tregr aabenbart er beslægtet med got. trigo, Sorg. Jeg tror,
at de to Betydninger tilhøre to aldeles forskjellige Ord.
tregg, fast, tæt, stærk, er efter min Mening udgaaet fra et
gammelt *preggr, beslægtet med glsv. præggi. Ligesom det
norske Adjektiv betegner tæt, stærk, om Læder og Skindtøi,
saaledes bruges i Indisk trana (af tro) om Hjælm, Harnisk
o. lgn., som beskytter Legemet. Uvis er jeg derimod om
det af Rietz S. 759 opførte trägg (pl. -är) m. „kafle, flätad
af vidjor (att dermed binda boskap i bås), Dalarne
(Elf-dalen)“ hører hid.
wagniclar mase. pl. G. „de som, vid bröllopp, på vagnar
förde brudens hemgift till hennes nya hem.“ wagnjclum 63,
3; wagnjcla ferpir 24 pr. Schlyter siger, at det er ubekjendt,
livad Ordets sidste Del egentlig betyder, og at den ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
