Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedt Henil, i oldn. *teinill; jfr. oldn. kistill, kntfftll; i
Verm-lands Elfdal ceppæl for kippél, Dimin. af keppr (Noreen).
Af tenlunger er telmmger, telninger, Legend. S. 92. 93, nysv.
telning kun en Omsætning. Det samme diminutive l og den
samme Omsætning fremtræder ogsaa i Subst. tein, pl.
„telnin-gar“, Jemtland, og i Verbet telna, „slå ut rotskott, telningar",
Östergötland (Ydre). I den gamle Form telonger er n trængt
ud foran eller efter l. Allerede Schlyter og Rydqvist (III, 211)
har sammenstillet tenlonger med nysv. telning, Rydqv. har
ogsaa jævnført. oldn. teinungr. Men med urette henføre
baade Schlyter, Rydqvist og Rietz, S. 727, de nævnte svenske
Ord til holl. telen, føde, frembringe, der hører sammen med
oldsaks. tilian, nyhøitydsk zielen (for Betydningen jfr.
erzie-len). Med holl. telen staar det af Rydqvist og Rietz nævnte
holl. telg, Skud, ikke i nærmere Forbindelse. Omsætningen
af nl til In (telning for tenling) fremtræder ogsaa i andre
svenske Ord. Saaledes i tein, „kanttåg på not och nät“, i
Dialekterne telne, i norske Bygdemaal telna for tenle, jfr.
norsk Dial. tenel, oldn. pimdl; kuildna OG. af kinndla OG.,
kyndla; kaldna U. for handla. Jfr. Rydqv. IV, 454.
pistel. SM. bygn. 8, 5: Stiel pistlar af wagni, böte III.
dræ. I Tidskrift for Philol, og Pædag., VI, 99, har jeg paavist,
at Ordet i Gammelsvensk bør opfattes som Hunkjønsord,
saa at Endelsen i pistlar er regelret, da Ordet ikke alene i
de germanske Sprog udenfor Norden er Hunkjønsord, men
da der ogsaa i Oldnorsk forekommer et tilsvarende
Hunkjønsord pisl i Genitiven sårpislar, Saarstangens d. e. Sværdets,
i et Vers i Isl. Ss. II, 389. Jeg kan nu paavise det
old-norske Ord ogsaa i Morkinskinna Ungers Udgave S. 227 i
et Vers om en Gjøgler, som faar Stryg. Ryggen kaldes der
skip pl-slar. Stangens Skib. Ordet er ogsaa dansk. I Angel
kaldes en Vognstang baade Stjert og Tissel, se Ordsamlingen
hos Hagerup, Det danske Sprog i Angel, anden Udgave ved
Lyngby; der anføres Jon Turson, Vocabularius rerum, 1561,
S. 111: Temo tissle, skagel. Det angelske Ord kan, som
Lyngby bemærker, ikke være i senere Tid optaget fra Tydsk,
da det begynder med t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
