Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vist som helhed betragtet karakteristisk nok til at hævde sin
plads i et udvalg af oldliteraturen, men det skæmmes af den på flere
punkter af Völsungesagaens forfatter (eller oompilator) misforståede
og fordrejede samtale mellem Sigurd og Fåvner (læsebogens s. 23—24),
hvis indhold næppe kan göres eleverne fuldt begribeligt uden. at
henvise til og gå nöjere ind på det her til grund liggende Fåfnismål.
Helgakviöa Hundingsbana hin fyrri er ganske vist et både smukt og
og helstøbt kvad, men det forekommer anmelderen mindre heldigt til
skolebrug, dels fordi det- er temmelig vanskeligt, dels fordi det i höjere
grad end de fleste andre eddiske digte er udsmykket med kenninger,
hvoraf flere vistnok ville forekomme nutidens læsere temmelig
usmagelige og derfor — ialfald tildels — forstyrre indtrykket af digtet for
den, som ikke er vant til slige omskrivninger (således f. eks. rakka
hjörtr v. 51 = mast; stjornmarr v. 30 = skib, modakarn v. 55 = hjærte
o. fl.). Men på den anden side må anm. indrömme, at det turde være
vanskeligt blandt den ældre eddas øvrige heltesange at udpege nogen,
som fuldtud vilde være passende til skolebrug (således som
J>ryms-kvida blandt gudekvadene); snarest kunde man måske tænke på
Völ-undarkviöa eller Grottasöngr.
Medens, som bemærket, udvalget af læsestykkerne er ganske det
samme som i forrige udgave, er til gengæld glossaret (selv om man ser
bort fra den nytilkomne navneliste) vokset til et dobbelt så stort
omfang som i første udgave — en udvidelse, som hovedsagelig er
fremkommen ved bestræbelsen for at forklare og oversætte ethvert i
teksten forekommende sted, der kunde volde nogen vanskelighed, ligesom
også mange oplysninger om ords oprindelse og brug, hvilke tildels
fattes i andre ordbøger, ere tilkomne’). I det hele vil man, på grund
J) Eksempelvis skal jeg henvise til bemærkningen s. 240, om at
„mega“ i oldn. også kan have betydningen „kunne udholde, kunne
bringe det over sit sind“ (omtr. =nenna); en betydning, hvorpå
der i læsebogen forekommer ikke mindre end 3 eksempler,
hvoriblandt det undertiden misforståede sted i Völsungesaga (læseb.
s. 17): „Otr at blundandi ok einn saman, pvt at hann måtti eigi sjå
(0: kunde ikke holde ud [ikke lide] at se), at pyrri“. På lignende
måde anvendes undertiden på dansk verbet „kunne“, se Holberg,
Polit. Kandestøber, slutningsreplikken i 5te akts sidste scene: „Du
skal brænde mig op alle mine politiske Bøger, thi jeg kand ikke
see det for mine Øyen meer, som hai bragt mig i slige Griller“.
(Liebenbergs folkeudgave, s. 21.) Ligeledes tillader jeg mig at
henvise til den s. 240 givne oversættelse af det meget omtvistede
sted i slutningen af VegtamskviAa: svå komir manna meirr aptr a
vit, hvilket dr. Wimmer oversætter: „således komme du så atter
tilbage til menneskene", idet han henfører manna til å vit — en
forklaring, der i höj grad synes mig at støttes ved det ligeartede
udtryk i Ghv. 8 (Bugges udgave s. 312, sml. s.
437):-Sva (mwn) comas meirr aptr
mopvr at vitia
geirniorpr lmiginn
å Godpiopo.
På samme måde kunde måske et andet vanskeligt sted, Gkv. II, 9,.
forklares. Stedet lyder i Bugges udgave (s. 267):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
