Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af den nöjagtighed og grundighed, hvormed alle slige spörsmål her
ere behandlede, vistnok i fremtiden ofte i tvivlsomme tilfælde (som f.
eks. hvor det gælder den korrekte gengivelse af præpositioner og med
præpositioner forbundne verber, eller hvor det gælder om fastsættelsen
af substantivers böjning o. m. 1.) foretrække at ty til nærværende
glossar, fremfor at rådspörge de större ordbøger, hvor man så ofte
søger slige oplysninger forgæves. Angående et par småting tillader
jeg mig følgende bemærkninger.
1°. Til s. 132 (cfr. s. 305, a, 1. 16 f. n. ff.). Hm. v. 7 lyder, som
bekendt:
Enn vari gestr,
es til verbar kømr,
punnu hljodi pegir,
eyrum hlybir,
en augum skoöar;
svå nysisk firédra hverr fyrir. jig
Det her forekommende udtryk ,punt hljod’ oversættes s. 305 véd
„lydløs, opmærksom tavshed (egl. en tavshed, gennem hvilken
enhver lyd let kan trænge, idet egenskaben er overført fra luften til
tavsheden); fiegja tmnnu hljööi, tie med lydløs tavshed, tie
bomstille." Ligger en sådan forklaring ikke lidt fjærnt? Og vilde det
ikke være naturligere at opfatte ,punt hljod’ som ,skør tavshed’ o: en
Hvi pv mer, Havgnif
harma slica
vilialavssi
vill vm segia?
pit scyli hiarta
hrafnar slita
vip lond yfir
enn pv vitir manna.
Bugge forklarer her (vistnok med rette) enn som heldr en (s. 423)
og opfatter vitir som 2. pers. sg. præs. conj. af vita, idet han med
udtrykket „vitir manna“ sammenligner Breta sögur o. 7:
„Im-någen féll svå nær brottferöin, at hon vissi nålega ekki til manna“;
og Flat. I, 219: „Norr ... var lengi uti, ok svci, at peir vissu ekki
til manna1’; s. 423 betegner hån /pu) vitir manna’ som ‘et
fyldigt udtryk for „du skal leve"’; men angiver ikke, hvorledes han
når til denne betydning. Bugges opfatning forekommer mig næppe
at være holdbar, dels fordi det påberåbte udtryk ,vita til manna’
næppe kan afgöre noget med hensyn til — (og allermindst da være
identisk med) — det her supponerede vita manna*), dels fordi
den her sandsynlige betydning ,leve’ meget lettere synes at kunne
udledes af et pitja manna’ eg. ,færdes blandt mennesker’ (sml. de
nysciterede Vegtamskv. 14 og Ghv. 8) end af et .vita manna’. Fra
formens side er der jo intetsomhelst i vejen for at opfatte ,vitir’
som 2 pers. sg. pr. conj. af vitja.
*) Nærmere havde det, som det forekommer anm., ligget at
jævnføre udtrykket i Am. 84: Barna veiztv pinna (hvor man, som
bekendt, plejer at underforstå ,hlut’ eller ,kost’).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
