Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommer det anm. mindre heldigt, når det islandske stednavn ,ct Sulu‘
gengives ved det temmelig modernt klingende ,zur Saule1.
Marts 1878.
J. H.
Bibliographie de la Chanson de Roland par Joseph Itanquier.
Heilbronn. Henninger fréres. 1877. 24 s. 8.
La Chanson de Roland er både ved sit gamle sprog og sin ægte
episke skikkelse et af den oldfranske literaturs interessanteste
mindesmærker, og det er derfor naturligt, at der omkring denne digtning er
opstået en række så vel sproglige som literær- og kulturhistoriske
spørgsmål. Det har ikke manglet på besvarelser, men meget,
overordenlig meget er endnu ubesvaret eller ikke rigtigt besvaret, og
dette værk frembyder stadig en åben og tillokkende mark for
fremtidige undersøgelser. Derfor er også en fuldstændig oversigt over,
hvad der til dato er kommen frem af og om dette mærkelige digt, af
stor interesse for enhver dyrker af den romanske sprogforskning eller
middelalderens kulturhistorie. Og en sådan foreligger, når et enkelt
punkt undtages, i ovennævnte Bibliographie. Den er delt i tre afdelinger.
Den første indeholder en fortegnelse over alle hidtil kendte
håndskrifter med notitser om, hvor og af hvem de ere udgivne. Den anden
giver en fortegnelse over udgaver og oversættelser og de ved disse
fremkomne kritiker og anmeldelser; den tredje endelig omfatter værker
og afhandlinger om la C. de R. Oversigten lettes ved et index
alpha-bétique med de i det foregående nævnte navne.
Det er i anden afdeling, at der findes et hul, som er så meget
desto mærkeligere, som den oversættelse, der er tale om, stadig anføres
i de vigtigste værker, der behandle dette emne, og viser tilbage til en
fransk original, der er ældre end alle kendte håndskrifter, alene måske1)
’) Den oldnorske text har visse ejendommeligheder, der vise hen til
en endnu ældre version end Ox., således det, at den intet kender
til Baligantperioden (se F. Seholle i Groebers Zeitsehr. f. roman.
Phil. I, 26 ff.). Kår G. Storm (Sagnkr. om Karl den Store og
Didrik af Bern, s. 25 o. a. s.) af navne som Aude (for Aldej,
Langalif (for l’alealife) og andre grunde slutter, at det af den
gammelnorske oversætter benyttede franske håndskrift var yngre
end Ox., står dette ikke i strid med hvad ovenfor er sagt. Kun
er altså dette hdsk. gennem et eller snarere flere led afskrift af
en version, der er ældre end den i Ox. foreliggende, ligesom det
også har beholdt enkelte former, der ere ældre end de tilsvarende
i Ox., som den af Unger (s. XXXII og s. 520) anførte gengivelse
af: Ki plus sont neir que nen est arre ment (Ch. d. Rol. v. 1933)
ved: oli var hundraö hlutum svartara en adrir menn, der, som
man alt før har gjort opmærksom på, kun er mulig, når det franske
hdskr. har haft adrement, der med sit bevarede d er ældre end
Ox.’s assimilerede form arrement.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
