Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den håndskriftligt overleverede text har imidlertid ikke superavit,
men superaret, som Kritz og Halm have beholdt og forklaret ved en
anakoluthi; en sådan forekommer mig her aldeles uforanlediget.
Ruhnken foreslog superandum; men en modsætning mellem superare
og vincere synes aldeles pedantisk; jeg har med Ursinus sat superare,
som i betydningen superesse (agendum) står hos Livius XLV, 24, 1.
Nu blive konjunktiverne forståelige at Vfcllejus ikke også har sat
esset domesticum, er vel underligt, men med hensyn til brugen af
indikativ i relative sætninger i oratio obliqua hersker jo i det hele
stor vilkårlighed.
S. 74 (Plin. Ep. VIII, 24. 1) har jeg efter håndskrifterne sat : aut
nescire melius, som måske vil støde nogle læsere. Men ligesom det
ikke er let at indse, hvorledes et oprindeligt scias skulde, blive til
nescire, mens det omvendte nemmere kunde ske formedelst de forrige
konjunktiver, således giver også aut nescire en rigtig mening: „eller
også (i modsat tilfælde) er det bedre slet ikke at vide besked11, medens
der ikke kan være tale om en bedre viden som forskjellig (aut) fra
den rigtige, Maximus allerede har. Denne brug af aut, som bl. a.
Madvig har omtalt til Cic. Finn.3 s. 589, forekommer her i bogen s. 35
(Sen. Ep. 12, Ö) og s. 129 (Plin. Ep. I, 10, 3), fremdeles Sen. Ep. 45,
10; 48, 2; 66, 9; 94, 39 (Også ellers kunne disciplene træffe den på
almindeligt læste steder: Hor. Od. III, 12, Tibnl. I, 3, 22.)
S. 89 (Sen. Q. N. III præf. 10) har jeg istedetfor omnia sat omne,
som findes i to håndskrifter og var den almindelige læsemåde för
Fickert. Det, det kommer an på, er ikke at have sét alle enkeltheder,
hvilket da heller ikke kunde lykkes uden at have foretaget rejser, om
end ikke som erobrer eller ødelægger, men at have opfattet universets
indretning („embrasser des yeux de l’esprit l’ensemble du grand tout“,
La Grange). Omne slår i denne betydning Luer. 1. 1001, Sen. ad Marc. 23.
S. 94 ned. (Curt. IX. 8 = 29, 19) stod för: Ingens hic militum,
•inter quos erant Græei, qui T)io.vippo studebant, convenerat multitudo.
At der mellem Alexanders tropper også havde indfundet sig Grækere,
der- interesserede sig for deres egen landsmand i dennes kamp med en
Makedoner, er ganske naturligt, men en bemærkning derom netop
derfor mat og besynderlig. Men i det ældste håndskrift står kun:
Ingens hic militum, inter quos erant Græci, Dioxippo studebant, i de. øvrige
gode hdskr. mangler endda erant. Heraf har Jeep gjort: Ingens vis
militum, inter quos erant Græci. Dioxippo studebant, hvorved
bemærkningen inter quos erant Græci bliver aldeles intetsigende. Der kan
næppe være tvivl om, at der både har været tale om Grækernes
stemning for Dioxippos og Makedonernes for Horratas. Meu med
hvilke ord dette har været udtrykt, har det hverken villet lykkes
konferentsråd Madvig eller Jensen eller mig at udfinde. Jeg har
derfor ladet det gamle blive stående, kun med en lille af Zumpt
foreslået ændriag i ordstillingen (inter quos qui erant Græci), hvorved det
hele dog bliver lidt mindre flovt. Naturligvis er dette kun en
nogenlunde tålelig udvej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
