Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. 102 (Sen. Ep. 29, 2): Spargenda manus ^est. Disse ord har H.
A. Koch villet rette, först til Spargenda sementis est, siden til
Porrigenda manus est, begge dele med liden sandsynlighed i grafisk
henseende. Ikke desto mindre var jeg tilböjelig til at optage en af delene,
da jeg vidste, at det overleverede udtryk også havde vakt tvivl hos
andre; men efter konferentsråd Madvigs råd lod jeg det stå i
betydningen: man må sprede hånden, d. e. man må strø ud til flere sider.
Et sted, hvor spargere manum har samme betydning, ved jeg ikke at
anføre; men de hos Soheller anførte, Mart. III, 82, 14 og Quint. XI, 3,
118, ere dog ikke ganske uensartede, og man må være varsom med at
ændre slige udtryk, når de, om end underlige, lade sig forklare sprogligt.
Det strængt korrekte udtryk vilde være: spargendum manu est, og
således kunde man vel uden voldsomhed skrive, men da bliver manu
aldeles bart for plena manu. Men når man husker den store frihed,
hvormed Latinerne flytte om med objektet (defendere periculum ab urbe
og urbem a periculo o. lgn., s. Madv. Kleine Philol. Schriften s. 337), tör man
ikke vel nægte, at de ogsaa ’kunde sige spargere manum i denne
betydning. Måske kan det endnu lykkes at finde det et andet sted. (De
Const. Sap. 14, 2 har petiit corium været gjenstand for megen tvivl og
rettelsesforsøg; men nu vil man næppe angribe det, da der også hos
Cicero pro Tullio § 54, som. de ældre filologer ikke kjendte, står
corium peti)
S. 107 ned. (Quinti). I, L 20) er jeg vendt tilbage til det overleverede:
nwnguam non fecisse se gaudeat, idet jeg forstår facere om at gjöre
gavn, gjöre sin pligt og derved fremskridt. Exempler på denne brug
vil man finde hos Freund under facio II C; tilföjes kunne Cic. Brut.
192: si auditor omnino tamquam equus non facit („gehorcht, thut was
der Reiter will“, Jahnj, Sen. Rh. p. 244 Kiessl. : ad animalia veni-, alii
ad aprum, alii ad cervum canes faciunt, Sen. Phil. de Tranq. An. 6, 3:
quorundam contumacia non facit ad aulam, Epist. 68, 13: hæc ætas
optime facit ad liœc studia. Scisse kan næppe forstäs uden et tilföjet
objekt.
S. 219 stk. XVIII (Quintii. X, 3, 22 fgg.) er jeg efter Jensens råd
to steder vendt tilbage til håndskrifternes læsemåde. For det förste
har jeg beholdt rectos i følgende sætning: Ideoque lucubrantes silentium
noctis et clausum cubiculum et lumen unum velut rectos maxime teneat,
hvor der i de forrige udgaver stod tectos, hvorved velut er aldeles
overflødigt ; ti et lukket værelse holder folk under tag, ikke ligesom
under tag. Man har foreslået arrectos, secretos, coercitos; men da
rectus også bruges om personer, der holde sig til hvad ret er, tror
jeg, at rectos lader sig forsvare, idet tanken er: „I det frie gjöre
tankerne let afstikkere og skeje ud; men et lukket værelse, hvor alt
er stille og der kun brænder ét lys, vil lettest kunne holde dem
ligesom på rette vej.“ (Således omtrent har allerede Badius forklaret det.)
Dernæst har jeg beholdt aut i disse ord: Cui (labori) tamen non plus
irrogandum est quam quod somno supererit aut deerit; i almindelighed
har man for aut sat hattd, hvilket vel kan forstås; men ordene haud
deerit ere så aldeles overflødige, at jeg vilde foretrække at udelade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
