Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gælder dette om stykket af Livius p. 209, hvor tilmed historien er
bleven fordrejet ved forkortelserne i slutningen. Ved stykkerne af
Quintilian p. 42, Cicero p. 112 og Seneca p. 181 og 220 havde enten
en omskrivning af begyndelsen eller en orienterende
indlednings-bemærkning været pä sin plads; af stykket af Seneca p. 96 vilde jeg
have udeladt den sidste historie., og på samme made vilde jeg for at
fâ en bedre afrunding have bortskåret slutningen af stykkerne p. 149
(Seneca: Sed non est mmc cet.), p. 161 ft. (Curtius: Huic regi cet.)-,
også stykket af Cicero p. 100 f., hvor det næppe er muligt at finde
nogen ret passende afslutning, vilde efter min mening have vundet
noget, om man havde .standset foran ordene Sed residamus. Bogens
allerförste stykke vil måske tiltale mange, men mig tilfredsstiller det
ikke; man savner enden på historien — og den kan ikke gives.
Derimod kunde stykket af Livius p. 204 være blevet bedre, når man
havde medtaget lidt mere; fra begyndelsen antydes det, at der skal
gives en skildring af stemningen mod Romerne hos reges cimtatesque,
men man får kun noget om reges og det endda ufuldstændigt.
Det følger af sig selv, at, når stykker således rives ud af deres
sammenhæng, og når tilmed indenfor det enkelte stykke mangen gang
sætninger eller ord udelades, vil der ofte være anledning til at lempe
lidt om på det, der beholdes; også her har jeg med al anerkendelse
af, hvad godt både H. og S. har ydet, nogle indvendinger at göre
Således synes det mig, at der p. 64 i begyndelsen af stykket af
Tacitus burde være lempet lidt om på ordene: Sequitur’ cædes Anneei
Senecæ, hvor sequitur hos Tacitus selv er vel motiveret derved, at der
forud er opregnet flere andre bestemte personers drab, medens det
her efter det almindelige multi interfecti sunt næppe kan kaldes
passende. P. 145. tager begyndelsen af stykke XIV : Notus est vobis
utique cet. sig i mine öjne ud som en ironi mod disciplene, når man
da ikke ved notus mener tantum nomine notus; og selv således er
utique måske for meget sagt. P. 159 st. VII beg. vilde det have været
bedre at skrive mortuo Germanico eller noget andet istdf. post mortem
Germanici, da jeg ved, at sammenstødet af Germanici med de følgende
genetiver har foranlediget misforståelser. P. 182 st. VIII beg. vilde
jeg have skrevet: vir fuit ingenio mitis (lige som der p. 208 st. IX beg.
er tilföjet est), og i samme st. p. 183 1. 2 f. n. burde der i det mindste
være skrevet: Igitur exercitus omnium fortissimus. P. 198 1. 2 havde
det været hensigtsmæssigt, for at overgangen til det tredje af de i
stykkets begyndelse nævnte punkter tydelig kunde betegnes, at skrive
Quid? gtiæ fama cet., hvis man da ikke helt vilde følge Andresens
text. P. 211 1. 2 vilde det have været lige så berettiget at tilföje est
{illatus est) som f. ex. p. 120 1. 12 (progressus est); om Plinius selv
virkelig skulde have sat det, så at det burde tilföjea også i udgaverne
af ham, kan være tvivlsomt, som for resten også hos Suetonius 1. 1.
P. 211 1. 3 f. n. vilde jeg skrive si queeras, da indikativen er et mærke
på, at stykket er revet løs fra sine omgivelser, hvilket mæi’ke vel her
heldigst fjærnedes. P. 223 st. XXII beg. burde Ccesar Trajane være tilföjet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
