Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætningen quod Arachosiis utraque natiu pensitabat, hvis fjærnelse
aldeles ikke forstyrrer tanken, og hvis forståelse vil berede disciplene
vanskeligheder, således som den også har voldt lærde det, da denne
tale om en skat til Arachos.ierne ikke godt synes at kunne forenes med.
hvad der forud ytres af de to nationers sendemænd : per tot retates
inviolatam libertatem cet. P 139 1. 12 er jeg ikke ganske sikker på,
at mutantem er rigtigt; i al fald forekommer udtrykket mig
besynderligt, både når jeg tænker på, hvad Xerxes havde gjort, og i dets
sammenstilling med obstiterat, og jeg ved ikke nogen ret passende
oversættelse derpå; uden skade for meningen kunde ordene et
mutantem quidquid obstiterat gå ud. Det samme må jeg sige om ordene
mutatam ac p. 181 1. 10 f. n. P. 158 1. 9 har jeg altid ladet mine
disciple springe ordene et hujus sum/mm gloriæ .... ferret over, da det
har været mig selv umuligt at få nogen mening ud deraf, hvad enten
man skriver modicam eller immodicam ; jeg synes nemlig, at det efter
de foregående ord ikke kan være Vellejus’s mening at tillægge disse
folk nogen som helst gloria. På samme måde kunde man også have
befriet disciplene for det sted af Plinius minor p. 47 1. 5—4 f. n., som
har voldt både S. og mange andre bryderier ; ordene orbe quodam
societatis (eller hvad der nu skal stå) kunde nden skade være borte;
S.’s forklaring ovenfor tror jeg ikke på, da orbis, så vidt jeg ved og
har kunnet finde, aldrig bruges om, hvad vi kalder „en kreds af venner
ell. kammerater1’, og selv kan jeg ikke opstille nogen forklaring, som
jeg rigtig synes om. P. 131 1. 3 er jeg heller ikke på det rene med
betydningen af ordet sensum, der synes mig altfor ubestemt og almindeligt;
man burde vel helst skrive således i denne bog: contra voluptatem
quandam (ipse?) percipio. Endelig vilde jeg også gribe til det samme
middel p. 116 øverst og udelade hele sætningen quo quidem . . ■
maluerunt; ti ved at skrive integri for integris får man nok en
modsætning til exarmati, men universis, der ikke kan være - integris ell.
incolumibus , danner ingen modsætning til victis afflictisque, som der jo
dog kræves, så at der må være fejl i texten.
Efter disse bemærkninger, som mere gælder bogens charakter i det
hele, skal jeg nu gå over til andre, der angår revisionen af stykkernes
text. Her har S. gjort særdeles meget godt, idet han både har lagt
bedre udgaver til grund for texten og tillige indført gode rettelser så
vel af andre som af sig selv og sin medarbejder cand. Jensen, hvoraf
nogle har fornöjet mig meget. Men jeg savner "her, og det er min
hovedanke, altfor meget en god konsekvents, og undertiden synes det
mig, som om tilfældet eller en lunefuld eklekticisme har bestemt, hvad
der skulde beholdes og hvad der skulde forandres; måske er hist og
her også noget overset. For at begynde med nogle intetsigende
småting (om blotte retskrivningsspörgsmål vil jeg slet ikke tale, f. ex.
om man bör skrive numus eller nummus, adulescens eller adolescens,
epistula eller epistola osv.), hvorfor er så, medens ellers på mange
steder græciserende former af græske ord er indførte, p. 12 1 4
formerne Demosthenem. Æschinem, Hyperidem bevarede, trods de bedste
codd., som Keil har fulgt? Hvorfor er omvendt p 153 1. 14 ikke den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
