Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foran non ei, hvad jeg tror at-Seneca med föje har undladt, fordi det
alene kommer an på det negative led og äette ved at stå alene
kommer frem med rnere energi, sa viser det foregående circumtulit og
det følgende ambitioni snarere hen til, at man skulde tilföje omnibus
aliis. Også p 162 1. 8 f. n. er jeg i meget stærk tvivl om hvor vidt
Jensen har gjort ret i at fortrænge den vist nok mere søgte men i
sig selv særdeles vel forsvarlige og forståelige interessens dativ Alexandro
og indsætte den dagligdags genetiv Alexandri (som da for resten også
andre har tænkt på).
Endnu har jeg at berøre en række steder, hvor interpunktionen
efter min mening bör forandres ; for øvrigt må jeg sige, at S. har vist
en prisværdig omhu for denne tidt så forsömte ting. P 15 1. 17 bör
kommaet rettest udslettes efter elapsa sunt eller flyttes hen efter dicta,
da ordene ab illis dicta knytter sig nöje til si qua. P. 32 1. 13 har S.
glemt, hvad han ellers, og det med rette, konsekvent overholder, at
skrive quanta sunt! (istdf. sunt?). P. 74 1. 20 skulde der efter
vindicando stå komma, ikke hemikolon. P. 97 1. 5 f. n. horer ordene in
ipso sacrificio klart nok sammen med den absolute ablativ, så at man
bör interpungere: qui, in ipso sacrificio nuntiata filii morte, tibicinem
cet. P. 98 1. 6 f. n. vilde jeg. skönt jeg ikke kan lide den stærke brug af
kommata, hvormed der efter mit skön også i denne bog er ødslet for
meget, dog sætte ordene Midæ patrem mellem to sådanne, da jeg en
gang har fået Gordium forstået som et bynavn, medens det jo er et
personnavn. P. 109 1. 16 bör man vist med Heræus udslette komma
efter dictu, da det foran gående inde slutter sig til emensi. P. 111 1. 11
burde der sættes kolon, ikke punktum, efter integri spiritus. P. 123
1. 4 f. n. har Heræus vist også ret, naar han udsletter hemikolon
efter testatum og opfatter minax certamen som objekt for omisit; dog
vil disciplene måske have lettere ved at oversætte stedet med den
gængse interpunktion. P. 127 1. 6 ff. vil sammenhængen blive klarere
ved at stedet interpungeres således: imndtæ, cui tarmen . . exsilium:
ut illorum cet. P. 151 1. 11 ff. er det af hensyn til ferebatur
rigtigst at interpungere: res ferebatur illo tempore, quo . . urebantur:
„Nunc cet. P. 160 1. 16 f. vil mængden af kommata måske forvirre,
og jeg vilde derfor, skönt det ikke er i konsekvents med bogens øvrige
brug, fjærne dette tegn efter audisses og efter recitassem.
Hermed er mine bemærkninger om revisionen endte ; jeg skal nu
fremsætte nogle rettelsesforslag, som er faldne mig ind dels under
brugen af bogen i skolen, dels nu ved den sidste gennemlæsning, og
har da blot at bemærke forud, at jeg kun har benyttet de ganske
almindelige udgaver, som kan findes i de fleste philologers
hånd-bibliothek, så at jeg ikke tör indestå for, at alt, hvad jeg fremsætter,
er ganske nyt. For bekvemheds skyld vil jeg ordne stederne efter de
forskjellige forfattere, men således at jeg tillige tager hensyn til
stykkernes rækkefølge i Henrichsens bog.
(’icero de finib. III § 8 (p. 100 1. 10 f. n.) synes der mig at være
en fejl i stedet Deinde prima illa, quæ in congressu solemus: „Quid
tu“, inquit,“ huc? Ti de ord af Cato og Cicero, som her kommer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
