Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan dog vel ikke være prima illa, quæ in congressu sotemus, men
herved må betegnes udvexlingen at de daglige hilsener, hvorefter så
först de anførte ord følger. Altså tror jeg bestemt, at der bör stå:
Deinde, |iost prima illa cet.
Sallust epist. Mithr. init. (p. 13) kan næppe være bragt ganske i
orden endnu. For det förste venter man i det förste punktum en
be-stemtere adskillelse af de tre punkter, hvortil de tre i det andet
punktum efter Madvigs af S. her optagne, utvivlsomt rigtige forbedring
svarer; men ordene satisne pium tutum (hvortil ohiastisk svarer nisi
hostes opportuni et scelestissimi) er ikke klart nok sondrede fra
gloriosum an indecorum sit (svarende til nisi egregia fama cet ), foruden
at det disjunktive heri netop ved manglen af denne bestemte adskillelse
bliver stødende. Dernæst svarer ordene liceatne tum pacem agere kun
meget dårlig til tibi si perpetua pace frui licet. Man bör derfor vist
skrive således : liceatne tutam pacem agere, dein, quod quæritur, satisne
pium tutumu\»e, tam gloriosum an indecorum sit. Det sidste er jeg
sikker på; istdf. tutam kan måske andre finde et bedre ord af lignende
mening. — Epist. ad Pomp. extr., (p. 37 nederst) er forbindelsen invito
et prædicente me meget stødende på grund af de to ved et forbundne
ords så höjst forskellige betydning, og jeg kan næppe tvivle på, at
man bör udstøde et og skrive invito prædicente me = „det siger jeg
Eder förud, skönt kun med ulyst“ (naturligvis fordi det er en
ulykkes-spådom).
Livius XXXIX, 40, 5 (p. 82 1. 2) tror jeg at den følgende
modsætning summus imperator kræver at man skriver: manu
fortissimus miles multisque cet., foruden at der efter pugnis bör stå
komma, ikke hemikolon, da ordene in bello lige så vel hører til det
sidste led idem . . . summus imperator. — XXXVI, 15, 8 (p. 152 1.
15—16) er det besynderligt med de mange bestemmelser til Attica
terra, medens de øvrige navne står bart; desuden var det naturligt,
om Peloponnesus sondredes lidt fra de forud nævnte lande. Jeg tror
derfor, at der bör stå: Attica terra ac sita ab tergo Peloponnesus
eller dog noget lignende, så at ordene sita ab tergo kommer til at stå
som bestemmelser til det sidste navn. — XLII, 49, 2 (p. 167 1. 10 f. n.)
er det værd at overveje, om Livius ikke har skrevet: ad magnum
bellum nobilemque . . . hostem, et rettelsesforslag, som er mig meddelt
af cand. Jörgensen.
Vellejus Paterculus II, 118, 4 (p. 183 1. 9 f. n.) bör der skrives
obstabànt tamen fata consiliis istdf. det meningsløse jam; allerede
Ruhnken havde sagt: „particulam adversativam „sed“ vel aliam
excidisse manifestum est“. Jbd. § 1 (1. 8) vover jeg rigtig nok hos Vellejus
ikke bestemt at fordömme tavtologien i udtrykket novitate incognitæ
disciplinæ-, Ruhnken vilde dog hellere skrive suavitate, men nærmere
ligger vist bonitate.
Curtius VIII, 4, 15 (p. 11 1. 8) skriver jeg admotos igni refovebat
artus istdf. admoto igne-, det er dog naturligere at tænke sig, at
Alexander har sat sig hen ved ilden og holdt lemmerne hen til den.
end at man har bragt ilden hen til ham; og jfr. Val. Max. V, 1 Ext.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
