Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tinget foretrække med cod. P at skrive den af dixerunt afhængige
dativ iiiterrogantii|ue (scil. regi); ved læsemåden interrogatique savner
man betegnelse af spörgeren og den, som far svaret. — VII, 4, 4
(p. 58 1. 4 f. n.) er Giuntas rettelse situ invia kun en dårlig nødhjælp;
codd. har sit aut, og jeg tror sikkert, idet det sidste t skriver sig fra
det følgende tot, at man bör skrive situ tali, tot cet., idet tali passende
forbereder det følgende demonstrative tot ... . tot og den dertil
knyttede relativsætning inter quas {— ut inter eas) deprehensus cet. —
III, 2, 16 (p. 73 1. 11 f. n.) har Hedicke for så vidt ret, som han har
set, at et stedsadverbium savnes, men det er galt, når han retter
det uundværlige istud til istuc, hvilket adverbium tilmed ikke er det
rette; man bör efter istud tilföje il lue. I den næste linie havde der
næppe været nogen grund til at forsmå læsemåden nisi etiam naturam.
— IX, 7, 19 (p. 95 överst) bör man vist nok ved en nem rettelse
fjærne et meget hårdt asyndeton, der gör talen underlig brudt, idet
man skriver æreum clipeum hastam[\ne, guam cet.; ibid. § 25 (p. 95 1. 10
f n.) kan jeg ikke lå nogen rigtig mening ud af ordene sæpe minus
est constantiæ in rubore og formoder istdf. dette sidste ord pudore
(„æresfølelsen", istdf. in eo, qui pudorem habet). — IV, 7, 15 (p. 125
1. 3 ff.) har Hedicke rigtig indset, at det ikke går an at forbinde ordene
modico volatu pr. s. antecedentes med det foregående agmini occurrunt,
og derfor også med rette forandret interpunktionen og udstødt et efter
antecedentes; men når han så efter dette beholder Lauers rettelse
antecedentium (alle codd. have cedentium), så bliver dette participium,
som i den almindelige læsemåde er besynderligt, fuldkomment
meningsløst. Jeg formoder, at Curtius har skrevet: . . . occurrunt; tum modico
volatu p. s. antecedentes modo humi ■ . . levabant ducentium iterque
monstrantium ritu. Ibd. § 29 (p. 126 1. 8 f.) vil man, når man holder
sig nær til overleveringen i codd., snarest komme til at skrive: Vera
et salubri æstimatione lidei (codd. fide) oraculi vana profecto responsa
ei (codd. si) videri potuissent; men den i Henrichsens bog optagne
læsemåde er selvfølgelig her meget brugelig. — IV, 1, 17 (p. 136 1. 7 f. n.) tror
jeg at der bör stå clari inter suos duo juvenes ; at der nemlig kun var to,
fremgår af § 22 tum rege eo salutato alter ex his (iis?), og talangivelsen
synes mig at være på sin plads her forud for at forberede dette alter, ti
ellers kommer man naturlig til at tænke sig, at der var mange flere.
— III, 1, 8 (p. 145 1. 19) er det galt, når der står ut .. . dederent
urbem; ti, som det fremgår af § 6 (1. 8) havde Alexander urbem i sin
magt, hvorimod arx tilhørte fjenderne. Sebisius vilde derfor rette
urbem til arcem; jeg derimod er mere tilböjelig til at tro, at dederent
urbem er opstået af et oprindeligt dederentur (= dederent se, som f. ex.
p. 193 1. 9). — X, 5, 28 (p. 163 øverst) viser læsemåden i P (eadem
erat) hen til, at man bör skrive: quibus ea ademerat bello, ikke
dempserat (om man i det hele taget nogensinde har sagt demere alicui
regnum, imperium ell. lign. om at „berøve, fratage“, ved jeg ikke, men
jeg betvivler det, da jeg i ordbøgerne ikke kan finde et eneste
tilsvarende exempel; så meget er sikkert, at Curtius aldrig har dette
udtryk). Desuden bör man sætte kolon foran ordene tot rcgna . ■ data,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
