Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 ipse sublimi et propinqua igni sede sedens og Frontini strateg. IV, 6. 3
residens ad ignem om den samme historie. — VII, 11, 15 (p. 26 1. 17 ff.)
er der et meget vanskeligt sted, som Jensen ikke har været heldig
med at rette eller S. med at forklare. Der kan ikke være nogen tvivl
om, at det er selve cunei, der danner gradus for de opstigende, og at
der ikke har været tale om blot at benytte dem som støtter for et
bræt ell. lign., hvorpå de så trådte; denne fremgangsmåde vilde være
altfor omstændelig, og hvor skulde de desuden have fået noget sådant
bræt ell. 1. fra ? Således går det heller ikke til i det lignende sted
hos Livius XXVIH, 20, 3 fl., hvor selve de medtagne clavi ferrei tjener
som trin (clavos per modica intervalla figentes quum velut gradus
fecissent). Altså er det sikkert, at det indskudte et er urigtigt; men at
det ikke går an simpelt hen at föje gradus subinde sum apposition til
cuneos, har S. ret i; der må indskydes ul, hvad efter S’s meddelelse
til mig allerede Vogel har foreslået. Det er fremdeles rigtigt, når S.
ikke har villet godkende den hist. in fin. levare ved siden af evasere,
men at det er rigtigt med de ringere codd. at skrive levavere, betvivler
jeg; er der nemlig, som S. jo mener, tre forskjellige opstigningsmåder,
så kommer der en uharmonisk bygning i stedet derved, at de to
förste led får hver sit verbum, medens det sidste må nöjes med det
andets verbum. For øvrigt tror jeg, at der kan være megen tvivl om
hele dette sidste led; ti quibus, som står i de gode codd. og af S.
efter Hedicke er rettet til quidam, kunde meget godt være
fremkommet af en over quis tilskreven forklaring, og det falder i det
mindste for mig naturligst at forstå sagen således, at alle har
benyttet kilerne til at træde på, medens så nogle samtidig med armene
har klamret sig om de over deres hoveder fremragende klippestykker
og hævet sig op på denne måde, andre derimod har slynget lökker af
tovene op derom og så klatret op ved deres hjælp; i al fald i dette
sidste tilfælde har de sidst opstigende også let kunnet rive kilerne ud
igen og medtage dem til videre brug. Jeg tror dei’lor, at Curtius har
skrevet: alii manibus eminentia saxa complexi levantes*) semet, alii
adjectis funium laqueis (scii, levantes semet) evasere, quum cuneos
inter saxa defigerent ut gradus, subinde quis insisterent. Lige strax
efter har P. per asperenisi for per asperçnisis. — per aspera enisis (cfr.
min udgave af Seneca de benef. et de clem. p. 265); fremdeles var det
i § 24 (p. 27 1 13 f. n.) lettere at rette håndskrifternes ejus til et ejus
end til ejusque, og § 26 (p. 27 1. 5—4 f. n.) bliver det af hensyn til
det følgende ille. som dog vel kun kan betegne Alexander, nødvendigt
at tilföje et ord og skrive qui regi petram tradant. — VIII, 1, 15
(p. 46 1. 10 f. n.) bliver udtrykket bedre, når man skriver lavo hutnero
. lacerato, foruden at det er lettere at rette håndskrifternes laceratü
til ablativ end til nominativ. — VII, 10, 9 (p. 54 1. 7) vilde jeg ube-
*) På en noget lignende måde tror jeg at infinitiv er kommen istdf.
participium hos Seneea consol, ad Marc. 13, 1 (p. 97 nederst),
hvor man af læsemåden i A dissimulare & sollemnia vist nok bör
göre dissimulans sollemnia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
