Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nødvendigt at lade verbet være konjunktiv, så at der kommer til at
stå abreptum sit. — Quæst. nat. III præf. 15 (p. 89 1. 21) formoder jeg
at det rette er: scias te hoc (= felicem) non futurum diu *) — Epist.
41, 1 (p. 110 1. 3) skriver jeg quasi sic magis exaudiri possimus. —
Quæst. nat. VII, 1, 3 (p. 151 nederst — 152) er der et meget korrupt
sted, hvor ordene åbenbart er bleven omstillede noget i vore codices.
Den overleverede læsemåde i BE er denne: Quanto illa majora sunt
. . . quod a solstitio ad minuendos dies vertitur quod a solstitio statum
inclinat et dat noctibus spatium; her er det nu klart. nok, at ordene
quod a solstitio fejlagtig er bleven gjentagne og må udslettes den ene
gang, men hvorfor ordene ad minuendos dies vertitur skal gå med i
løbet, er ikke let at begribe. Her er jeg ganske vis på at texten
oprindelig har haft denne form: quod a solstitio statum inclinat et ad
minuendos dies vertitur, dat noctibus spatium; man far derved et
særdeles passende, asyndetisk sammenstillet modsætningspar med chiastisk
ordning af de indbyrdes til hinanden svarende sætningsdele. Det er
klart, at afskriveren i archetypus först havde oversprunget ordene
statum inclinat et, og at han sä bag efter har tilföjet dem i randen,
idet han tillige for at angive, hvor de skulde indsættes, gentog de
foran gående ord quod a solstitio-, derefter er så samtlige disse ord af
en senere afskriver bleven indsatte unöjagtig i texten. Om fejl af
denne art vil jeg henvise til mine bemærkninger i udgaven af de
beneficiis p. 212. Endnu en fejl til er der i dette sted, nemlig i den i det
følgende stående sætning quum tanto major sit illis; ti at solens
stör-relse fremfor jordens skulde have noget at sige med hensyn til det
spörgsmål, som her omtales, hvor vidt den skal urere terras eller ej, er
dog vel indlysende. Man kunde nu tænke sig, at der f. ex. skulde
sættes ignis istdf. illis, men selv i dette tilfælde vilde jeg stødes ved
komparativen major; snarere vilde jeg derfor tro, at sætningen burde
skifte plads og henflyttes efter quod lunam, hvormed da tillige en
ftrf-andring af illis til illa blev nødvendig. Men for øvrigt vilde man i
denne bog göre bedst i helt at udelade denne sætning, som slet ikke
vilde savnes. — Quæst. nat. III præf. 4 (p. 190 1. 8 f. n.) vil man nok
kunne forsvare læsemåden opus nescio an superabile, da udtrykket
nescio an hos Seneca ikke som i den ældre sprogbrug nødvendig
hælder til betydningen af en bekræftelse; dog vilde det efter min
mening stemme bedre sammen med det følgende certe magnum, om
man skrev insuperabile (lignende fejl er ikke ganske sjældne) og så tog
nescio an som hos Cicero. — De brev. vitæ 6, 1 (p. 214 1. 14) fordrer
modsætningen, tror jeg, at man skriver quas nec peragere licebat cet.
<tuintil!aii X, 3, 29 (p. 198 1. 10 f. n.) har det bedste håndskrift itane
deerremus; deraf dannes vel rettest itinere erremus, der lige så godt
lader sig forsvare som itinere deerremus.
*) Epist. 29, 2 (p. 102 1. 5) vover jeg lige så lidt som S. at antaste «
læsemåden spargenda manus est; de fremsatte rettelsesforslag er
så uheldige som vel muligt. Man bör, tror jeg, forstå manus
metonymisk om håndens virksomhed og oversætte: „man må have
hånden i arbejde på mange steder".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
