Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pliuius major hist. nat. XXXV § 83 (p. 177 1. 25) finder man, om
end ikke i det ældste håndskrift B, så dog i meget gamle og vigtige
håndskrifter læsemåden nihil aliud continentem quam in linias visum
effugientes; deri skjuler sig den sande læsemåde, som mine disciple
stadig af sig selv har gengivet i deres oversættelser: quam 1res i III)
linias.
Tacitus Hist. IV, 81 extr. (p. 7 1. 9 f. n.) skal der utvivlsomt som
modsætning til ctsco i det fölgende sætningsled tilföjes et adjektiv,
som disciplene ligeledes af sig selv tilföjer i oversættelsen: statim
conversa ad usum nianci manus. — Annal. XV, 64 (p. 67 1. 1) formoder
jeg at Tacitus som en mere passende modsætning til implacabilem
Neronem timuerit har skrevet oblata mitioris (sc. Neronis) spe (jfr. signum
perculsi II, 46). Ved forvanskning i omvendt retning er der måske
Annal. II, 88 (p. 159 1. 7 f. n.) kommen til at stå occultis for occulte.
Plinius minor epist. IX, 33, 6 (p. 8 1. 5 f. n.) står der i det eneste
håndskrift, vi har, adnatandi (ed. princeps adnatanti) insiliit ergo; i
ed. Romana 1474 og de andre gamle udgaver for Aldina læses der
adnatanti insiliit tergo\ Aldina har adnatat nanti insilit tergo, hvoraf
Corte ved at rette nanti til natanti har dannet den almindelige
læsemåde, som også findes her i bogen. Men foruden at man således har
fjærnet sig vel meget fra læsemådens ældste spor, som utvivlsomt
foreligger i de först nævnte kilder, måtte man om delphinen vente
ikke det simple natanti, men derimod adnatanti; ti den søger jo efter
beskrivelsen i al fald lige så meget drengen, som han den, eller snarere
mere. Det er derfor sikkert en rigtig ændring af Sichardus, når han
skriver, hvad også jeg selv var falden på: adnatantis insilit tergo.
Men endnu er der vist lidt at rette; når der nemlig står: Maxime
puer . . . insilit te’rgo, kunde det let medføre den forestilling, at, hvad
der fortrinsvis fortælles om denne ene dreng, også om end i mindre
grad gjaldt om de andre drenge; men dette er dog efter hele
sammenhængen ikke rigtigt. Man bor derfor vist nok skrive og intei’pungere
stedet således: Crescit audacia experimento, maxime |uiero, qui primus
expertus est: adnatantis insilit tergo cet. — II, 7, 4 (p. 54 1. 4 f. n.)
bör der sikkert skrives: tam claræ specimen indolis, ikke clarum-,
kvalitetsbestemmelsen kan ikke godt undværes ved indoles, hvorimod
den ved specimen er overflødig, og den slags fejl, hvortil denne hører,
er höjst almindelig i’ vore håndskrifter. — Ep. VIII, 4 (p. 79 nederst)
formoder jeg tam copiosa, tam Iæta . . . materia; ti lata synes mig at
være ganske det samme som copiosa; desuden har M late, fremkommet
ved omstilling af vokalerne i Iceta. — Ep. VII, 9, 8 (p. 148 1. 12) skal
der vist stå: scepe in orationes (oratione?) quoque non historicarum
modo sed prope poeticarum descriptionum necessitas incidit’, codd. har
historica og poetica, formodenlig fordi compendiet for endelsen -rum
ikke er blevet forstået eller er glemt.
Hæc habui, quæ dicerem. M. C. Gertz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
