Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derede meninger, der klart, vise, hvor uopdyrket det terrain
er, man her har vovet sig ind på, men yde os dog mange
vigtige såvel direkte som indirekte vink om sprogets
daværende tilstand. Jeg har derfor tænkt, at det kunde have
sin interesse at undersøge, hvorledes de første, der liave
forsøgt at behandle fransk teoretisk, stille sig overfor vort
spørgsmål — man vil hurtigt kunne overbevise sig om, at
de gamle grammatikere i dette punkt ikke vare mere enige
end de moderne.
Jacques Dub’ois (f 1555), der er bekendt både som
læge og sprogforsker, er den første franskifland, der har
skrevet en fransk grammatik1). Hans bog udkom 1531 og
gør krav på vor opmærksomhed i mere end én retning; den
åbner således rækken af alle de mere eller mindre heldige
forsøg, man lige indtil vore dage har gjort for at forandre
den franske retskrivning og bringe den i større
overensstemmelse med udtalen. Hvad særligt spørgsmålet om
participiets forhold til objektet angår, fremsætter han sin
mening herom på en temmelig kejtet måde i følgende
ud-ti’3rk: „Si amaui vel amauimus hominem vel metallum dicas,
nos, g’haî vel nous havons aimé, ab liabeo vel liabemus
amatum hominem vel metallum. Si pluraliter, amavi homines
vel metalla, dicemus, g’haî aimés les liomès ou les metaûs,
ab habeo amatos homines, amata metalla . . . explicabis
g’haî, vel nous han-ös âimêè la femme ab habui vel habuimus
amatam fæminam. Si Pluraliter amaui fæminas, g’haî aîméès
les femmes, ab habui amatas fæminas" (1. c. p. 123). Man
vil heraf se, at han indtager et forældet standpunkt, og han
indrømmer selv, at hans regler stride mod den almindelige
sprogbrug og ikke finde praktisk anvendelse på hans tid,
idet han opfordrer folk til at følge dem og forlade de
gængse. Aldeles modsatte anskuelser finde vi derimod
fremsatte nogle år senere af Louis Meigret i hans „Tretté
de la grammere frangoese‘l (1550); han udtaler sig her meget
’) Jacobi Sylvii ambiani in linguam gallicam Isagoge, una cum
ejusdem Grammatica latinogallica, ex.Hebræis, Græcis et latinis
authoribus. Parisiis, MDXXXI. Det store kgl. bibliotek i
København ejer et eksemplar af denne vistnok temmelig sjældne bog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
