Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
art som de, han gav som tillæg 2 i Bidrag til en sønderjysk sproglære.
Da Lyngby senere af Rafn opfordredes til at ledsage Chr. C. Lorenzens
afhandling i Annaler for nordisk oldkyndighed 1859 (udkom i begynd,
af 1862) om det tidligere folkesprog i byen Slesvig med en efterskrift,
benyttede han lejligheden til, — i alt væsenligt efter det neden under
udgivne håndskrift, med indskud af en bemærkning i anledning af
Wiggers’s Grammat. der plattd. Sprache, —■ at meddele (s. 268—71)
hovedresultaterne af sine studier over det plattyske i Sønderjylland.
Derefter synes han indtil videre at have henlagt så vel sin
ferdigskrevne anmældelse af Wiggers’s bog, som de nysnævnte skriftlige
udarbejdelser. Det følgende tiår blev desuden for Lyngby en kampens
og sejrens tid, rig på så mangfoldig, vidtskuende videnskabelig idræt,
at man ikke kan undre sig over, han fremdeles måtte opsætte ikke
alene offenliggörelsen af disse, m^n også bearbejdelsen af sin kære
jyske sproglære (Berg s. 59). Så kom døden og gjorde en brat ende
på hans rastløse stræben, om end ikke på dens frugter for
efterslægten.
Skönt altså Lyngbys opfattelse af de plattyske sprogforhold i
Slesvig allerede er bekendt, har man fundet det passende at udgive
hans almindelige skildring af disse i dens oprindelige omfang. Naturligvis
har jeg kun foretaget sådanne ændringer i håndskriftet med hensyn
til interpunktion, kursivering o. desl., som Lyngby sandsynligvis selv
vilde have gjort fôr trykningen, og hvorved det ydre bragtes så nær
som muligt i o’verensstemmelse med de tvende ski’ifter fra 1858.. Et
par småtilfojelser, hvortil teksten syntes at opfordre, er betegnede
som sådanne ved at sættes i skarpe klamre.
F. D.
Plattysk i Slesvig synes at falde i to hovedafdelinger;
skelnemærket imellem de to afdelinger er böjningen af
nutidens flertal, næmlig a) sydslesvigsk har t i alle personer,
b) nordligere anvendes n i 1ste, (2den) og 3dje person1).
Herved skelnes to arter af plattysk med forskellig oprindelse :
a) plattysk, der tales af folk af tysk oprindelse, eller af
dem, som tidligere ere gåede over til at antage tysk,
b) plattysk, der tales af Danske, som have antaget tysk
sprog enten til udelukkende brug, eller til at bruge ved
siden af dansk. Mulig bliver til disse to arter endnu at
föje en odje art: c) plattysk i Ejdersted, der tales af frisiske
*) Smlgn. Tuxen, Det plattydske Folkesprog i Angel, side 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
